select
 

ANSÆTTELSESPROCESSEN

Alle nye medarbejdere hos LINAK ansættes for at sikre fortsat vækst og udvikling af virksomheden. Vores ansættelsesproces tager sigte på at tiltrække og fastholde den rette type mennesker – både til jobbet og til vores arbejdskultur og måde at gøre tingene på.

Vi påbegynder evalueringen, når vi modtager din ansøgning. Vi bestræber os på at give dig et svar så hurtigt som muligt efter ansøgningsfristen. Dermed ved du hurtigt, om du er udvalgt til en samtale, eller om en anden er den foretrukne kandidat.

Jobsamtalen
Formålet med jobsamtalen er at give begge parter en mulighed for at sikre overensstemmelse mellem den ledige stilling og dine kvalifikationer og forventninger. Du vil møde lederen og muligvis også nogle medlemmer af det team, der har tilknytning til jobbet. Der er normalt også en repræsentant for HR-afdelingen til stede ved samtalen. 

Efter samtalen afgør vi, om du matcher den profil, som vi søger. Du får besked om vores beslutning så hurtigt som muligt. 

Personlighedstest
Inden den endelige ansættelse skal alle medarbejdere hos LINAK gennemføre en personlighedstest. Den udføres normalt hos LINAK, og alle informationer, der registreres under testen og den personlige samtale, behandles fortroligt. Personlighedstesten bidrager til at sikre bedst mulig overensstemmelse mellem dig selv, LINAK, teamet, lederen og jobbets krav. 


Vi benytter en meget grundig ansættelsesprocedure hos LINAK, men det er vores mål at give alle en fair og acceptabel behandling. Vi er stolte af at kunne sige, at denne proces indtil nu har spillet en vigtig rolle i at opretholde en meget høj grad af jobtilfredshed hos LINAK.

Mission og vision
Vi leverer innovative aktuatorløsninger, der forbedrer menneskers livskvalitet og arbejdsmiljø…
Bæredygtighed og ansvar
Vi har stor respekt for alle disse mennesker. Det er grunden til, at vi har fokus på kvalitet...
Abonnér på nyheder
Hold dig ajour med nyheder fra LINAK.