select
 
 

uden mad og drikke...

Runa Eriksen er LINAK Danmarks kok, og har været det igennem de sidste 10 år. Hun tilbereder sund morgenmad samt frokost egenhændigt til 43 personer hver dag. I 2013 vandt Runa prisen som Silkeborgs bedste kantine, hvilket vidner om, at det var en god beslutning, da hun valgte at vende tilbage til kokkefaget efter 10 år som dagplejer. 

Runa er uddannet kok, og har siden sin ansættelse hos LINAK Danmark taget en kostvejlederuddannelse. En uddannelse der gør, at hun har fået en masse nyttig viden om, hvor vigtig det er at kunne tænke de gode nærringstoffer ind i kosten. Det er en viden, som afspejles i alle de måltider, der serveres i kantinen;

- Jeg prøver at følge med i de trends, der fremgår blandt andet i medierne i forhold til kostoplysninger. Derudover tilegner jeg mig også ny viden gennem mine kollegaer, som er meget bevidste om kostens betydning. Jeg laver jo to vigtige måltider hverdag, og der skal være nogle valgmuligheder til dem alle, siger hun og uddyber;

- Jeg skal tænke ind i min planlægning, at der er kollegaer der arbejder hårdt fysisk, og kollegaer der har mere stillesiddende arbejde. Derudover skal jeg hele tiden nytænke, så min mad ikke bliver kedelig, for det er trods alt de samme personer, jeg laver mad til hver dag

Selvom Runa står alene i LINAK Danmarks kantine, føler hun på ingen måde, at hendes job er ensomt, da hun får besøg i kantinen af kollegaer gennem hele dagen;

- Det sociale liv på LINAK opfatter jeg som godt. Jeg føler faktisk, at jeg får lidt af alle mine kollegaer, selvom jeg står i min egen afdeling. Det er også her en af kaffemaskinerne er, så der kommer jævnligt kollegaer ud og snakker om løst og fast. Så selvom jeg ikke har nogle tætte kollegaer, jeg arbejder direkte sammen med, føler jeg stadig, at jeg er en vigtig brik i firmaet, og et samlingssted hvor alle er glade for at komme. Det giver mig en arbejdsglæde og en følelse af, at jeg er vigtig.

Mission og vision
Vi leverer innovative aktuatorløsninger, der forbedrer menneskers livskvalitet og arbejdsmiljø…
Skabt til Bevægelse
Bevægelse er en del af livet, som ikke stopper ved døren til kontoret.
Kontakt LINAK
Dialog og samarbejde er den korteste vej til en perfekt løsning. Du er velkommen til at kontakte os.
LINAK på LinkedIn
Følg LINAK Danmark på LinkedIn.