select
 
Working Environment Policy

KVALITETSPOLITIK

Samarbejde skal være et nøgleord for LINAK Danmark A/S som organisation. Vores ønske er at sælge og levere aktuatorsystemer samt udvikle specialtilpassede løsninger til vore kunder. Vi ønsker et tæt samarbejde på tværs af husets afdelinger samt med vores kunder og leverandører. Vi vil kontinuerligt søge at forbedre effektiviteten af vores kvalitetsstyrings-system. LINAK Danmark A/S vil til enhver tid efterleve gældende lov- og myndighedskrav samt andre, kontraktmæssige forpligtelser.

LINAK Danmark A/S ønsker at give gode kundeoplevelser

Kundens ønsker og behov til LINAK Danmark A/S skal afklares grundigt forud for enhver leverance. Dette kan foregå enten via mail, telefonisk, ansigt til ansigt eller på baggrund af kundens egne instruktioner. Derudover kan en specifik udarbejdet samhandelsaftale også danne grundlag for den gode kundeoplevelse.

LINAK Danmark A/S ønsker at være en innovativ samarbejdspartner
Vi sætter en ære i at have et tæt samarbejde med vores kunder, der gør det muligt for os at skabe individuelle løsninger, som øger den forretningsmæssige værdi for vores kunder. Samarbejde og forståelse for kunden er essentielle parametre for os.

LINAK Danmark A/S ønsker at bidrage med vores viden
Hvis der hos en kunde opstår problemer eller spørgsmål, støtter vi kunden med vor viden og erfaring. Eventuelle fejl eller mangler skal afhjælpes hurtigst muligt, og på en sådan måde at generne er mindst mulige for kunden.

LINAK Danmark A/S ønsker kompetente og motiverede medarbejdere
Vores virksomhedskultur skal motivere den enkelte medarbejder til målrettet kompetenceud­vikling. Et højt informationsniveau medvirker til at skabe forståelse for virksomhedens forhold, både forretnings-, kvalitets-, og produktmæssigt.