select

CO-Link™ skaber et flerkanals aktuatorsystem til plejesektoren

Nyt LINAK system setup gør det muligt for producenter af avancerede applikationer til plejesektoren at levere komplekse aktuatorløsninger med op til 8 kanaler, alle sammen betjent med blot én betjening.

Produktnyhed:  21. juni 2017
Kravene til stadigt mere avanceret, præcis og pålidelig justering af applikationer indenfor plejesektoren er stødt stigende i hele verden. I og med, at behandlingsteknikkerne bliver mere avancerede, ser vi også, at kravene til applikationerne kompliceres. Moderne røntgenstole og lejer såvel som lejer til operation skal ofte kunne drejes og bevæges i flere forskellige retninger. 

Flere muligheder uden de store ekstra omkostninger 
Med det nye LINAK CO-Link™ åbner vi op for en lang række nye muligheder inden for elektriske aktuatorsystemer. Det gør det muligt at bruge en 8 kanals opsætning, uden de store ekstra omkostninger. Du kan eksempelvis forbinde to CO61 kontrolbokse med et kabel til en samledåse. Installer derefter en specialtilpasset LINAK software, og så har du et 2x200W flerkanals aktuatorsystem, som du kan styre med en enkelt betjening. Det er essensen af LINAK CO-Link™!


Nem logistik til avancerede applikationer
Ved at bruge produkter, som du allerede har på lager, kan du bygge et aktuatorsystem med op til otte kanaler. Udover det ekstra kabel, samt den specialtilpassede software, kan du bruge de LINAK dele, som du allerede har på lager. Dette hjælper med at holde omkostningerne nede, og det giver dig samtidig en større fleksibilitet til at justere produktionen ud fra markedets behov og ønsker. 

Hvis du vil vide mere om LINAK CO-Link, kan du læse mere på denne side eller kontakte LINAK Danmark A/S


CO-Link™

 

For yderligere information, kontakt venligst dit lokale LINAK datterselskab
eller distributør.


LINAK er en international virksomhed, grundlagt ud fra en simpel idé - elektrisk lineær bevægelse.

Vi leverer produkter der forbedrer menneskers livskvalitet og arbejdsmiljø.

Updated: 7. juli 2017 06:48