select
Klovbeskæringsboks fra KVK Hydra Klov med elektrisk LINAK aktuator
 
 
 
 
 
 
 
 

Klovbeskæringsboks med elektrisk aktuator

Historisk set har hydraulik altid været den foretrukne løsning på bokse til klovbeskæring. Den danske virksomhed og producent af klovbeskæringsbokse, KVK Hydra Klov, har dog valgt at gå i mod strømmen og tage skridtet ind i den elektriske verden. En beslutning der blev taget for at imødekomme en stigende efterspørgsel på konkurrencedygtige priser.

Landbruget har de sidste år oplevet store udfordringer, og de løsninger, der tidligere prismæssigt var overkommelige, er nu alt for dyre. Dette var også tilfældet med de hydrauliske systemer, der sidder på KVK Hydra Klovs klovbeskæringsbokse. Allerede i 2008 stod KVK Hydra Klov overfor udfordringen med at tilbyde en klovbeskærerboks til en mere konkurrencedygtig pris, og ejer Palle Fjord Thomsen begyndte at kigge ind i en elektrisk løsning. Hans valg faldt dengang på LINAK. Det viste sig dog, at KVK Hydra Klov var forud for sin tid, idet markedet endnu ikke var klart til den elektriske løsning. 

Starten på den elektriske æra

I 2015 valgte KVK Hydra Klov at vende blikket tilbage mod de elektriske løsninger. Det viste sig, at de bokse, de havde solgt tilbage i 2008, stadig for størstedelens vedkommende kørte upåklageligt. Desuden havde landmændene nu fået mere tillid til de elektriske løsninger, og kunne se, at LINAKs produkter godt kunne håndtere at sidde i et hårdt miljø på en boks, der ikke bliver renset.    

En god løsning

KVK kontaktede igen LINAK, der nu kunne tilbyde en 4 parallel styring med LA36, der viste sig at være en rigtig god systemløsning til klovbeskæringsbokse. Det er en farlig og udfordrende opgave at beskære klovene på en ko, og det er derfor vigtigt at få koen fikseret og få den op i en god arbejdshøjde. Her kan LINAKs aktuatorer være til stor hjælp. At prisen på boksen bliver lavere gør også, at det bliver muligt for den enkelte landmand selv at anskaffe sig en boks. Ved at have en boks permanent stående i stalden, kan landmanden tage affære så snart en ko har brug for klovbeskæring. Dette forbedrer dyrevelfærden og gør arbejdet nemmere for landmanden.
 Her ses den elektriske LINAK aktuator monteret på KVK Hydra Klovs beskæringsboks
 
 

Fremtidens maskine

Selv om hovedparten af de bokse KVK sælger, stadig er med hydrauliske løsninger, så tror indehaver Palle Fjord Thomsen på, at fremtiden er elektrisk. Han er nu sammen med LINAK ved at kigge nærmere på, hvordan man kan gøre systemløsningen nemmere at betjene. Desuden ser Palle en stor fordel i at anvende LINAKs produkter i det klovbad, han er ved at udvikle.

KVK Hydra Klov er en del af Granly Gruppen. Virksomheden er beliggende i Esbjerg har i dag 24 ansatte, hvoraf 2 sidder i deres salgsafdeling i Kina. KVK har en global tilstedeværelse og sælger deres bokse i 45 lande.

Læs mere om KVK Hydra Klov på www.kvk.dk

Kontakt LINAK TECHLINE for specifikationer og information om andre aktuatorløsninger til landbrug.
Hvad er en lineær aktuator
En elektrisk lineær aktuator er en enhed, der konverterer den roterende …
TECHLINE applikationer
Se eksempler på TECHLINE applikationer.
Aktuator test
Ekstrem kulde og varme, hurtige temperaturændringer, eksponering for kemikalier og salt…
LINAK på LinkedIn
Følg LINAK Danmark på LinkedIn.