Skip to main content
Elektrisk højdejustering til industrielle arbejdsstationer

Når du besøger fabrikken hos den tyske producent RAU, mødes du af den behagelige duft af nyt træ. Du forstår hurtigt hvorfor: RAU fremstiller et stort udvalg af arbejdsbænke med bordplader af massiv bøg. Den ejerledede virksomhed har fremstillet udstyr til arbejdspladser siden 1946, og i de seneste år har der også været fokus på elektriske højdejusterbare borde, arbejdsborde og arbejdsbænke.

Bæredygtig produktion og lokale indkøb

Virksomheden i Svabien i Tyskland har haft en kraftig vækst i de seneste år. Den har nu 110 medarbejdere. Gero Henninger, der er ansvarlig for salg og markedsføring, siger "Kvalitet, regionalt fokus og bæredygtighed er vigtige prioriteter hos RAU. Træet indkøbes lokalt og bliver tørret og klargjort til produktionen internt hos os. Energiforbruget til processen genereres i virksomhedens eget kombinerede kraftvarmeanlæg. Energien leveres derudover af solpaneler på taget. De elektriske aktuatorsystemer indkøbes ikke i Fjernøsten, men leveres fra den danske producent LINAK".

Progressive idéer - fra energi til ergonomi

Virksomheden RAU er kendt for at tænke progressivt og ikke kun med deres egen energiforsyning. Derfor har produktsortimentet omfattet hæve-/sænkeborde i omkring 15 år. Virksomheden har samarbejdet med LINAK i ca. seks år nu.

LINAK introducerede idéen med elektrisk højdejustering til kontorarbejdspladser på markedet for omkring 30 år siden. Gero Henninger ved, at idéen med højdejustering er udviklet i Skandinavien, og at den også hurtigt blev populær i hans område.

I dag ved vi, at det er skadeligt for helbredet at sidde for meget ned. Vi kan også få helbredsproblemer, når vi sidder forkert. Agile og ergonomiske arbejdsformer er blevet standarden, især i de store virksomheder.

Bordplader i massiv bøg til arbejdsstationer er RAUs speciale. Foto: RAU GmbH
Bordplader i massiv bøg til arbejdsstationer er RAUs speciale. Foto: RAU GmbH

Små og mellemstore virksomheder er derimod ikke nået lige så langt. Det bekræfter den tyske virksomhedssammenslutning Industrieverband Büro und Arbeitswelt e.V. i en ny undersøgelse. Efterspørgslen efter elektriske højdejusterbare arbejdsborde er i kraftig vækst - også i Tyskland.

Ergonomi er også et fokusområde inden for produktion. "Andelen af manuelt justerbare arbejdsstationer i industrien er højere, men vi ser en vækst inden for elektriske justeringsløsninger i segmentet," siger Gero Henninger.

Omlægning fra hydrauliske løsninger til elektriske og vedligeholdelsesfrie aktuatorsystemer

Tidligere anvendte RAU hydraulikcylindre til systemerne til højdejustering. "Vedligeholdelsesomkostningerne var enormt høje. Derfor begyndte vi at se os omkring efter en vedligeholdelsesfri løsning," siger Gero Henninger.

De afprøvede forskellige løsninger, for eksempel borde med manuelt håndsving og med elektrisk motor. "Det var ikke den optimale løsning," siger Gero Henninger. For seks år siden, da samarbejdet med LINAK blev indledt, besluttede RAU sig for kun at anvende elektriske løsninger.

"De elektriske løsninger er rene og vedligeholdelsesfrie, og de er hurtige at indbygge," siger Gero Henninger, "og vi har fået god support fra LINAK." Til de elektriske lineære løsninger bruger RAU DL1A og DL15. De tilbyder elektriske højdejusterbare arbejdsstationer til forskellige vægtkategorier, afhængigt af kravene til løftekraft, udstyr og brug. Vægten på arbejdsstationerne varierer fra 150 og 300 til 650 kg.

RAU arbejdsborde Foto: RAU GmbH
RAU tilbyder kombinationer, der svarer til kundernes behov. Størrelse, bordplade og farve - for blot at nævne nogle få. Der er faktisk et uendeligt antal kombinationer for køberen, når de skal sammensætte deres egen personlige løsning. Foto: RAU GmbH

Utallige kombinationer løser kundernes behov

"Vi arbejder med mange standarder her," forklarer Gero Henninger. Men alligevel kan vi tilbyde arbejdsborde i mange forskellige bredder og konstruktioner, og de kan kombineres individuelt. Der er mulighed for at vælge mellem forskellige bordplader eller en massiv træbordplade. Man kan også vælge forskellige farver på de enkelte komponenter. Der er faktisk utallige kombinationsmuligheder, og køberen kan finde sin helt egen personlige løsning.

RAU leverer kun sine produkter til specialbranchen. De har for nylig lanceret en internetbutik, der skal understøtte salget, og hvor køberne i sidste trin henvises til deres lokale forhandler.

Kontakt os, hvis du vil høre mere om aktuatorsystemløsninger til industrielle arbejdsstationer eller tekniske arbejdsstationer.

Mobile arbejdsbænke. Foto: RAU GmbH
Mobile arbejdsbænke giver en større fleksibilitet – både i produktionen og for den medarbejder, der bruger arbejdsbænken. Foto: RAU GmbH

Relaterede produkter

DL1A

Løftesøjler

Robust og kompakt elektrisk løftesøjle (maks. belastning pr. søjle på 1600 N) for stabil og effektiv justering ved tunge løft ifm. tekniske og industrielle arbejdsstationer, arbejdsborde, samlebånd, pakkeborde m.m. DL1A styres ved hjælp af kontrolboksen CBD6S og kan anvendes som enkelt søjle, eller med 2, 3 eller 4 søjler i parallelsystemer eller med op til 16 søjler i multiparallelsystemer. Bare Plug & Play™. I sin forbedrede version repræsenterer DL1A udviklingen af den pålidelige og revolutionære DL1, der – da den blev lanceret i 1998 – satte en ny standard for justerbare kontorborde og arbejdsstationer.

  • Rektangulær, 50 x 80 mm
  • 2-delt
  • Robust og stabil

DL2

Løftesøjler

Todelt løftesøjle, der er det perfekte valg til ergonomisk højdejustering af applikationer med høj belastning, der stiller store krav til styrke og robusthed, f.eks. kontrolrumsborde, tekniske og industrielle arbejdsstationer, arbejdsborde, samleborde og kontorborde. DL2 har riller hele vejen rundt til beslag (ekstraudstyr) og nem systemintegration. DL2 kan anvendes som enkelt søjle, eller med 2, 3 eller 4 søjler i parallelsystemer eller med op til 16 søjler i multiparallelsystemer. Søjlen er kompatibel og godkendt med kontrolboksen CBD6S.

  • 2-delt
  • Robust og stabil
  • Maks. belastning 2.500 N og maks. hastighed 20 mm/s

DL6

Løftesøjler

Alsidig tredelt løftesøjle med kompakt motorhus, der er kompatibel med forskellige borddesigns – til både industri og kontor. Forstærket søjle på 50 x 80 mm og optimeret design af motorhus med ekstra styrke, stabilitet og robusthed. DL6 fås også som DL PLUS™ (ingen synlige glidere), DL PLUS™ High-speed (60 eller 80 mm/s), PIEZO™ kollisionssikring, 1200 N belastning pr. søjle og bench-beslag.

  • Rektangulær, 50 x 80 mm
  • 3-delt
  • Motorhus

DL19

Løftesøjler

En meget robust tredelt løftesøjle med motorhus og et unikt firkantet profildesign (70 x 70 mm), der er ideel til kontorborde og andre typer borde. Passer til LINAK Kick & Click™ toprammen, hvilket gør den meget nem at montere. DL19 fås også i DL PLUS™ design (ingen synlige glidere), som DL PLUS™ High-speed (60 eller 80 mm/s), med PIEZO antikollision, bench-beslag og/eller afblændingsringe til et optimeret udseende.

  • Kvadratisk 70 x 70 mm
  • 3-delt
  • Motorhus

Relaterede applikationer

Har du brug for hjælp?
Vores team er klar til at hjælpe dig med teknisk information, opstart af et projekt og meget mere.