Smartere pakkemaskiner med EtherNet/IP-aktuatorer

Resultatet er pakkemaskiner, der tilpasses ensartet på tværs af produktvarianter, og som er nemmere for automatiseringsingeniører at idriftsætte, skalere og understøtte over tid.

Schur Automation A/S bygger avancerede pakkemaskiner til produktionsmiljøer, hvor fleksibilitet og oppetid er afgørende. Kunderne forventer at kunne køre mange forskellige produkter på den samme maskine – og at kunne skifte mellem forskellige typer hurtigt og pålideligt. For at imødekomme disse krav har Schur forbedret maskinernes funktion ved at integrere LINAK LA25-aktuatorer med EtherNet/IP-understøttelse direkte i styringsarkitekturen.

I det følgende deler Lars V. Nielsen, Senior Software Engineer hos Schur Automation A/S, sine perspektiver på de udfordringer, de stod over for – og de fordele, de har opnået.

Bygget på en velkendt automationsplatform

Schur designer sine maskiner omkring en veldefineret automationsplatform, hvor EtherNet/IP er det foretrukne netværk, og komponenter fra Schneider Electric er en naturlig del af styrearkitekturen. Ensartethed i netværk, engineeringværktøjer og komponenter er afgørende for at holde både engineering- og servicearbejde effektivt.

“Når vi vælger komponenter, overvejer vi altid, hvor meget softwareintegrationsarbejde de vil kræve.”

Valget af aktuatorer med indbygget EtherNet/IP-understøttelse gør, at lineær bevægelse passer naturligt ind i den eksisterende PLC-arkitektur, så specialtilpasset interfacearbejde og behovet for at programmere synkroniseringslogik fra bunden undgås.

“Med andre løsninger var vi nødt til selv at opbygge forbindelsen. Her passede alt bare sammen, og opsætningen var problemfri.”

Forudsigelige omstillinger med mindre teknisk arbejdeForudsigelige omstillinger kræver, at variationer forårsaget af manuel justering elimineres. Derfor besluttede Schur at integrere justeringen direkte i automationssystemet.

“Manuelle håndhjulsjusteringer mangler præcision, og mekanisk slør påvirker ofte resultatet.”

Mekaniske tolerancer gjorde gentagelsesnøjagtighed vanskelig og forvandlede opsætningen til en proces, der krævede finjustering frem for udførelse. Den erfaring tydeliggjorde vejen frem.

Schur definerede tre klare krav til aktuatorløsningen – krav, der i sidste ende førte til valget af LINAK.

Selvom aktuatoren primært blev valgt på grund af præcision, indbygget parallelstyring og EtherNet/IP-integration, gav den fulde integration også andre fordele: nemmere idriftsættelse og enklere, mere gennemsigtig fejlfinding:

Fejlfinding bliver lettere gennem netværksintegration
Når aktuatoren integreres direkte i maskinens styresystem, bliver fejlfindingen langt mere effektiv end med frakoblede komponenter.

“Hvis systemet ikke er forbundet, kan du ende med at tage et FaceTime-opkald og bede kunden om at vise, hvad der sker.”

Ved at lade aktuatoren kommunikere direkte på EtherNet/IP-netværket får Schurs ingeniører og brugere øjeblikkelig indsigt i maskinens adfærd via automationssystemet – hvilket gør det lettere at understøtte oppetid på tværs af maskiner installeret globalt.

“I løbet af de seneste to år har jeg kun rejst nogle få gange, selvom jeg yder fjernsupport til kunder over hele verden.”

Når det, der virker, bliver standarden
Brugen af en gennemprøvet løsning gør idriftsættelsen mere forudsigelig. Ved at indkapsle styringen af LINAK-aktuatoren i en genanvendelig PLC-funktionsblok har Schur gjort aktuatorintegration til en velkendt og gentagelig opgave – uanset hvilken LINAK-aktuator­model der kan blive nødvendig i fremtidige maskiner.

Denne forudsigelighed er vigtig i det daglige ingeniørarbejde, hvor det kan være svært at estimere indsatsen til softwareintegration, når nye komponenter introduceres.

“Nogle gange tager integrationen én dag – andre gange tager den fjorten dage. Det kan være svært at estimere.”

Ved at genbruge en løsning, der allerede er testet, forstået og tilpasset den eksisterende automationsarkitektur, reducerer Schur usikkerheden ved idriftsættelsen. Planlægningen bliver mere pålidelig, integrationsrisikoen mindskes, og ingeniørtiden kan fokuseres på maskinens ydeevne frem for på at få komponenterne til at fungere sammen.