
LINAK tilbyder 5 års garanti fra produktionstidspunktet på alle DESKLINE produkter for, at produkterne lever op til specifikationerne og er fri for materiale- og produktionsfejl under brug og service. Batterier er omfattet af en garanti på 12 måneder.
Forhåbentlig får du aldrig behov for at gøre brug af garantien. Alle LINAK produkter gennemgår omfattende test, og vores DPPM (defekt pr. million producerede enheder) er usædvanligt lav. Det skyldes, at vi kun anvender komponenter af høj kvalitet og produktionsfaciliteter i verdensklasse, der betjenes af kompetente og erfarne medarbejdere.
Vi tilbyder med andre ord 5 års garanti som standard – og vi forventer, at den løsning eller det system, du vælger, fungerer fejlfrit meget længere.
* Batterier er som undtagelse omfattet af en garanti på 12 måneder.