Aktuatorløsninger til behandlingsudstyr
Vores forventede gennemsnitsalder stiger, og det gør behovet for forskellige typer behandling uden for det traditionelle hospitalssystem også. Behandlere og terapeuter modtager et stigende antal patienter, og kombineret med stigende forekomst af overvægt skal udstyret være stærkt og sikre en høj effektivitet. LINAK aktuatorer integreret i behandlingsudstyret giver en række fordele:
- Testet og certificeret i henhold til de internationale lægemiddelstandarder
- Intelligent Care Solutions™ giver ekstra funktionalitet
- Driftsikre systemer udviklet på baggrund af 30 års erfaring
At gøre behandlingsudstyret justerbart handler ikke kun om at sikre sundhedspersonalet en bedre ergonomi. Den aldrende befolkning og stigende forekomst af overvægt skaber behov for stærkt udstyr og høj patientkomfort. LINAK aktuatorsystemer giver både høj komfort og driftsikker justering af højde, benstøtte og ryglæn.
I overensstemmelse med internationale lægemiddelstandarder
Alle LINAK produkter til behandlingsudstyr overholder de internationale lægemiddelstandarder, og dermed bliver det lettere for dig at opfylde markedskravene. Alle produktsystemer gennemgår grundige test, før de forlader fabrikken, og på den måde skaber vi fordele for producenterne på det konkurrenceprægede marked.
Intelligente plejeløsninger giver ekstra merværdi
Uanset om du løser bevægelsesopgaverne med en basis aktuatorløsning eller et mere avanceret system, sikrer løsningerne fra LINAK en jævn og støjsvag bevægelse og et kompakt løsningsdesign. Og brugerkomforten kan øges endnu mere. Intelligent Care Solutions giver mulighed for at tilføje ekstra tilbehør såsom vægt, massage og SDT(Service Data Tool), så ejeren kan forudsige og planlægge vedligehold og undgå omkostninger ved nedetid.
En erfaren partner med bredt applikationskendskab
LINAK har mere end 30 års erfaring, og vi har altid gjort en dyd ud af at lytte grundigt til vores interessenter og indgå i partnerskaber med OEM-producenter for at skabe merværdi for både patienter og personale rundt om i hele verden. Med vores globale tilstedeværelse er både service, support og vores dygtige eksperter altid lige i nærheden og klar til at hjælp dig og dine kunder.