Elektriske aktuatorsystemer til alle typer elevationssenge
Vi er blevet mere opmærksomme på, hvor vigtig en god søvn er for vores sundhed, og derfor har avancerede elevationssenge vundet indpas på markedet gennem de seneste årtier. Forbrugerne investerer i kvalitetsmøbler - og sengen er blevet et vigtigt møbel i boligen, hvor man læser bøger, ser tv og sover.
Med LINAK løsninger får du:
- Et bredt udvalg af produkter til alle typer senge
- Driftsikre, stærke og støjsvage systemer
- Energieffektive og miljøvenlige aktuatorer
Elevationssenge er et godt valg, hvis man har rygproblemer. Nogle modeller har indbygget massagefunktion, der kan løsne spændinger i musklerne og give en bedre søvnkvalitet - eller ganske enkelt bare velvære og komfort. Med diskret lys under sengen er det lettere at finde ud på badeværelset om natten - endnu en mulighed for ekstra tilbehør. LINAK aktuatorsystemer tilbyder hele viften - også trådløs betjening via fjernbetjening eller app til tablet og smartphone.
En samarbejdspartner med et bredt sortiment og årelang erfaring
Uanset om du foretrækker dobbeltaktuatorløsninger eller systemer baseret på lineære aktuatorer og en kontrolboks, har vi den rette løsning til dig. Med over 30 års målrettet udviklingsarbejde har LINAK det bredeste sortiment af testede og godkendte produkter. I dag er løsningerne lette at integrere i sengens design, og de er intuitive at bruge.
Alle vores aktuatorløsninger gennemgår omfattende test
Holdbarhed er en nøgleparameter, når du vælger LINAK aktuatorer til dine elevationssenge. En lang række grundige test er forbrugernes garanti for at få en driftsikker løsning med lang levetid. Samtidig får de et støjsvagt produkt. Vores test sikrer også, at aktuatorerne har den løftekapacitet, der skal til for at fungere perfekt ved tungere løft.
Kraftige og energibesparende systemer
Der er stor efterspørgsel efter energibesparende løsninger med nul strømforbrug ved standby, og her er vores LINAK® ZERO™ Technology det oplagte valg. De fleste dele i et LINAK system er PVC-fri, og dermed er det de mest miljøvenlige systemer på markedet.
