Nyheder 13. november 2018

Mere løftekraft til tandlægestole med den nye LA40 HP

Tandlægeklinikkerne har i stigende grad fokus på øget effektivitet og bedre ergonomi, og vi kan løse behovene med ny aktuatorteknologi fra LINAK med endnu større løftekraft. Højere løftekraft og hastighed uden øget støj og stadig med glidende indstilling - det får man med den nye lineære aktuator LA40 High Performance.

Optimal komfort for patienten og gode arbejdsforhold for tandlægen skaber fordele for begge parter. Tandlægen ønsker at øge effektiviteten og samtidig sikre patienten den optimale komfort. Begge dele kan opnås med moderne aktuatorteknologi med høj løftekraft og glidende indstilling.

LINAK har for nylig lanceret en ny udgave af den populære lineære aktuator LA40. LA40 HP (High Performance) sikrer den samme glidende indstilling, som aktuatorer fra LINAK er kendt for. Den er forsynet med alle de kendte sikkerhedsfunktioner og opfylder samtidig alle krævede, internationale normer og standarder. Den er bemærkelsesværdigt støjsvag (<50dB), til trods for at den løfter med et tryk på op til 8.000 N i fuld slaglængde.

LA40 HP er på mange måder det ideelle valg til moderne elektriske tandlægestole.

Bedre ergonomi og øget effektivitet
Høj patientkomfort og høj effektivitet samlet set for klinikken er centrale parametre for tandlæger overalt i verden. Tandlægestolen er det helt centrale arbejdsredskab. Den skal være fleksibel og støtte patienten optimalt - både ben, ryg og nakke. Samtidig skal det være hurtigt at indstille stolen i en glidende bevægelse til den optimale arbejdsstilling for tandlægen. 

Uovertruffen komfort, driftsikker funktion og høj hastighed - uden for meget støj - kræver en kraftig og robust aktuator. Den lineære aktuator LA40 HP er et af en række produkter fra LINAK, der er ideelle at integrere til avanceret styring og indstilling af moderne tandlægestole.

De har alle gennemgået grundige test og opfylder alle de nævnte krav i hele aktuatorens levetid. Det betyder perfektion i justeringen for den enkelte patient, optimal indstilling, og ingen uventet vedligehold. 

Lokal support fra en global partner
LINAK har afdelinger i over 35 lande globalt, og på den måde er vi så at sige altid lige i nærheden. Vi ønsker at være en global partner med lokalt markedskendskab - tæt på de mennesker, vi samarbejder med. Dermed får du unikke muligheder med både markedets mest avancerede aktuatorteknologi og en partner lige i nærheden med mange års erfaring. Vi har produktion i både Asien, Europa og USA og har dermed optimeret vores logistik. 

Hvis du vil vide mere om LA40 HP aktuatoren, og hvordan aktuatorteknologi fra LINAK er den perfekte bevægelsesløsing til moderne tandlægestole, er du velkommen til at kontakte os.

 

Har du spørgsmål vedrørende elektrisk aktuatorteknologi?

- Vi kan ikke trylle. Men vi er eksperter i aktuatorteknologi. Inden for det emne må du spørge os om alt.