Nyheder 17. december 2018

Aktuatorer spiller en central rolle for genindvinding af energi fra spildevand

På renseanlægget i Egå ved Aarhus udvindes kulstof ved spildevandsrensningen og genbruges i anlægget, så det samlede energiforbrug reduceres. LINAK® aktuatorløsninger spiller en central rolle i optimeringen af processen, da de sikrer en stabil og pålidelig automatisering af ventilerne.

Optimal produktion af biogas fra spildevand kræver præcis styring af flere processer. Det gør man på renseanlægget i Egå, hvor spildevand fra Aarhus betragtes som en ressource fra det øjeblik, det kommer ind på anlægget. 

Ved hjælp af avanceret teknologi, nytænkning og kvalitetsløsninger har renseanlægget skabt bemærkelsesværdige resultater, og i dag producerer anlægget mere energi, end det forbruger.

Optimering af den primære behandlingsproces
Otte Salsnes filtre™ udgør første trin i processen, hvor kulstof filtreres fra det indkommende spildevand. Allerede i den tidlige fase i processen spiller elektriske aktuatorer fra LINAK en vigtig rolle. Ventilerne er automatiseret ved hjælp af aktuatorer, så de præcist styrer fremløbet af spildevand til filtrene, og den primære behandlingsproces dermed optimeres. Alene herved opnår man en reduktion af energiforbruget på op til 40% ved den efterfølgende slamluftning senere i processen.

Effektiv produktion af biogas - slamvarmeveksler
Omdannelse af spildevand til biogas er en værdifuld grøn energikilde. Processen foregår i en anaerob rådnetank, hvor det er absolut nødvendigt at holde spildevandet ved den rette temperatur. For at opnå den ideelle temperatur inde i tanken cirkuleres spildevandet gennem en energieffektiv varmeveksler, hvor gennemstrømningen styres af flere ventiler, der alle styres automatisk ved hjælp LINAK aktuatorer.

Aktuatorer indgår i bæredygtig spildevandsrensning
Uanset om der er brug for on/off-styring af ventilerne eller præcis regulering fra 0-100%, er elektriske aktuatorer fra LINAK den holdbare løsning. De er robuste, overraskende nemme at installere og sikrer fuld fjernstyring via PROFIBUS kommunikation fra SCADA eller let tilgængelig manuel styring via en ekstern styringsenhed til vandventilerne (WCU). 
Hvis du vil vide mere om, hvordan elektriske aktuatorer optimerer moderne renseanlæg, er du velkommen til at kontakte os.

Har du spørgsmål vedrørende elektrisk aktuatorteknologi?

- Vi kan ikke trylle. Men vi er eksperter i aktuatorteknologi. Inden for det emne må du spørge os om alt.

Tilmelding til LINAK nyhedsbrev

Hold dig opdateret! Følg udviklingen inden for aktuatorteknologi, de aktuelle megatrends, og hvordan vi løser fremtidens globale udfordringer.