Nyheder 16. september 2019

Den nye kontrolboks CA63 – det bedste både fra analog og digital

Til OEM-producenter af justerbart sundhedsplejeudstyr med avancerede funktioner såsom parallelkørsel, antikollisionssikring og hukommelsesindstilling, tilbyder LINAK nu en kontrolboks med Bluetooth®.

LINAK® introducerer den helt nye analoge kontrolboks CA63  til forskellige typer justerbart medicinsk udstyr. Den er i samme form og størrelse som søstermodellen CO61 med OpenBus™. Men den har en række andre muligheder end CO-boksserien.

Større fleksibilitet ved design af applikationer
For OEM-producenter, der ønsker, at aktuatorsystemet skal kunne integreres for eksempel med producentens egen håndbetjening og/eller fodkontakt, er CA63 det helt perfekte valg. Det analoge input gør det enkelt at anvende en LINAK® håndbetjening eller din egen, og via mikroprocessoren kan CA63 styres på mange forskellige måder. For eksempel direkte analogt med fire kanaler eller ved at tilføje en række avancerede funktioner til samme håndbetjening; det kræver kun få ændringer i softwaren! 

Bluetooth® trådløs teknologi – utallige nye muligheder
CA63 er udstyret med Bluetooth til trådløse funktioner. Du kan nu betjene LINAK systemet via en trådløs håndbetjening eller fodkontakt. Det er også muligt at kombinere kablet og trådløs håndbetjening på samme tid.

Alle de kendte funktioner
Den nye analoge kontrolboks har mange af de samme fordele med hensyn til ydeevne, sikkerhed og vaskbarhed, som du kender fra CO-boksserien, f.eks. CO61  og CO71. Den leveres med den samme 200 W SMPS som CO61, og den er IP-klassificeret som IPX6 Washable DURA™. Ud over den kendte jævne justering lever kontrolboksen også op til alle LINAKs krav til nem installation og montering. Når CA63 kombineres med Port Junction Box PJ2, får du mulighed for at køre med op til seks fulde kanaler i alt.

Hvis du vil vide mere om den nye analoge kontrolboks CA63 til moderne medicinsk udstyr, er du velkommen til at kontakte os.

 

Har du spørgsmål vedrørende elektrisk aktuatorteknologi?

- Vi kan ikke trylle. Men vi er eksperter i aktuatorteknologi. Inden for det emne må du spørge os om alt.

Tilmelding til LINAK nyhedsbrev

Hold dig opdateret! Følg udviklingen inden for aktuatorteknologi, de aktuelle megatrends, og hvordan vi løser fremtidens globale udfordringer.