Intelligent app – du skal kun bruge en
Bed Control App er nu også blevet intelligent. Det betyder, at app'en automatisk genkender de egenskaber, som den forbundne seng har. Derudover tilpasser grafikken sig også til det rigtige produkt. Det vil sige, at hvis du forbinder til en TD4 Standard, vil app'en eksempelvis vise standard ben- og rygjustering, hvor den ved forbindelse til TD4 Advanced også vil vise de fire memory positioner.
Det er også derfor, at vi fremadrettet kun har en app til senge. Tidligere var det nødvendigt for slutbrugeren at lede efter den rigtige app, hvor de skulle vælge mellem en app med memory og en app uden - men nu er der kun en at vælge ud fra.
Guide tager brugeren i hånden
Som noget nyt, starter app'en med at vise brugeren, hvordan parringstilstanden i TD4 startes. Ved at følge de viste trin på skærmen, kan brugeren nemt parre telefonen og sengen, og derefter justere sengen ved hjælp af app'en. På den måde tages brugeren i hånden hele vejen.
Hvad skal jeg gøre?
Fortvivl ikke. Næste gang dine kunder opdaterer deres Bed Control Memory App, vil de automatisk få den opdaterede version af app'en. Udover at opdatere app'en, skal dine kunder ikke gøre noget aktivt.
Bed Control App funktioner
- Justering af ryg og ben
- Simultan kørsel
- 4 memory positioner - hvis produktet understøtter det
- Tænde og slukke Under Bed Light
- 7 sprog (Engelsk, Dansk, Koreansk, Fransk, Tysk, Spansk, Italiensk)
- Kompatibel med Bluetooth Adapter og TWINDRIVE® TD4
Vil du prøve Bed Control App? Download den til både iOS og Android.