LINAK har været en familieejet virksomhed i over 100 år.
Administrerende direktør Bent Jensen grundlagde LINAK med afsæt i bedstefarens værksted, der blev etableret i 1907. Siden 1976 har han udviklet LINAK til en international produktionsvirksomhed baseret på en række tidsløse værdier1. En af dem er et stærkt engagement og stor ansvarlighed over for kunder, medarbejdere og de lokalsamfund, der omgiver os.
LINAK er i aktuatorindustrien for at blive. Med afsæt i vores værdier ønsker vi at skabe stabil vækst og beskæftigelse i de områder og regioner, hvor vi arbejder – især på Als, hvor LINAK i sin tid blev grundlagt, og hvor hovedkontoret fortsat ligger.
Gennem familiens eje har LINAK altid været en dansk virksomhed, og det vil vi også være i fremtiden.
1Du kan læse mere om LINAKs historie under Om LINAK - Historie.
'I 2012 tog min familie og jeg en vigtig beslutning, der havde stor betydning for LINAK fremadrettet. Vi gennemførte et generationsskifte for at sikre, at virksomheden bliver i familiens hænder, og at de værdier, der beskriver vores familieejede virksomhed fortsætter. Når det kommer til investeringer tænker vi altid langsigtet. Hos LINAK føler vi et stort ansvar over for vores ansatte og vores lokalområde. Derfor bevarer vi hovedkontoret og produktion i Danmark, og støtter op om lokale aktiviteter. Vi føler samtidig en stor forpligtelse over for vores kunder; de udgør vores eksistensgrundlag.'