Kontakt os her

Sponsorater

Vi værner om miljøet, menneskers trivsel og det samfund, vi lever i. Derfor støtter vi:

 
Læger uden Grænser

Læger uden Grænser

LINAK støtter Médecins Sans Frontières (på dansk "Læger uden Grænser") for at hjælpe mennesker i nød, ofre for natur- eller menneskeskabte katastrofer og ofre for væbnet konflikt. Læger uden Grænser kæmper også for adgang til livsvigtig medicin og behandling. Læger uden Grænser arbejder internationalt og er verdens største medicinske, humanitære nødhjælpsorganisation.

 
 

 

Verdensnaturfonden

Gennem et virksomhedssponsorat af Verdensnaturfonden(WWF) ønsker LINAK at bidrage til at sikre en fremtid, hvor mennesker kan leve i harmoni med naturen.

 
 

 

Røde Kors

Gennem mere end 25 år har LINAK støttet Røde Kors organisationen. Vi har derigennem støttet civilbefolkningen i Kosovo tilbage i slutningen af 90'erne, ofrene for tsunamien i Asien, flygtningebørn og deres familier i Syrien, krigsofrene i Ukraine samt ofrene for jordskælvet i Tyrkiet og Syrien. Blot for at nævne et par stykker.

 
 

 

Red Barnet

Med et sponsorat af 'Red Barnet', hjælper LINAK med at kæmpe for børns ret til en tryg og lykkelig barndom. Red Barnet er den danske afdeling af ‘Save the Children’ – verdens største uafhængige børneorganisation. Den giver uddannelse, beskyttelse og akut og langsigtet hjælp til sårbare børn over hele verden.

 
 

 

SOS Børnebyerne

Ved at støtte SOS Børnebyerne i Danmark, ønsker LINAK at øge uddannelsesniveauet blandt udsatte børn verden over. Gennem et sponsorat ønsker vi også at bidrage til at nå FN's #Envision2030 mål 4: Sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring.

 
 

 

Danmarks Indsamling

Hos LINAK støtter vi ”Danmarks Indsamling” og hjælper dermed børn i verdens fattigste lande gennem coronakrisen. Det er måske ikke børnene, der bliver mest syge, men de rammes hårdt af pandemiens konsekvenser. Lad os arbejde sammen om, at børn har adgang til rent drikkevand, at de får uddannelse og beskyttelse, at der er en læge, der kan hjælpe og en voksen, der kan give omsorg.

 
 

 

Danske Hospitalsklovne

LINAK støtter gennem sponsorering af Danske Hospitalsklovne de 75.000 børn, der hvert år bliver indlagt på hospitaler i Danmark. Organisationen uddanner 'hospitalsklovne' og yder støtte og skaber opmærksomhed omkring indlagte børn.

 
 

 

Julemærkefonden

LINAK støtter kampen for en barndom uden mobning, ensomhed og isolation. Ved at sponsorere Julemærkefonden hjælper vi børn med at genvinde deres selvværd og indgå i relationer med andre børn. HKH Kronprinsessen er protektor for 'Julemærkefonden'.

 
 

 

Knæk Cancer

"Knæk Cancer" er et samarbejde mellem TV2 og "Kræftens Bekæmpelse".
De penge, de indsamler, investeres i forskning, patientstøtte og forebyggelse for at reducere antallet af kræfttilfælde, øge overlevelsesprocenten og få et bedre liv efter kræft.

 
 

 
Børns vilkår logo

BØRNS VILKÅR

BØRNS VILKÅR kæmper for børn i Danmark – ingen må svigtes, hverken af barnets nærmeste voksne eller samfundet. BØRNS VILKÅR sikrer, at alle børn har mindst én person, der lytter og hjælper dem med at få den støtte og omsorg, de har brug for.

 

Har du et spørgsmål?

- Vores medarbejdere er klar til at hjælpe dig med tekniske oplysninger, projektstart og meget mere.