"LINAK er dyrere end konkurrenten"

 

I nogle tilfælde ligger vores priser lidt i den høje ende – men set ud fra et totaløkonomisk synspunkt er vi yderst konkurrencedygtige. Vi ønsker ikke at gå på kompromis med den kvalitet, vi er kendt og anerkendt for, og vi ønsker at sikre kvaliteten hele vejen i værdikæden – fra vores produktion og til produktet tages i brug hos slutbrugeren. Hos LINAK får du dansk kvalitet for alle pengene – og en stor del er endda produceret på dansk jord.

 

Hvis man kigger på produkterne alene, kan de godt nogle gange synes dyrere end konkurrenternes tilsvarende produkter. Men det vil ofte være svært at lave en direkte prissammenligning på produktniveau. Som kunde hos LINAK får du meget mere end blot et produkt. Vi kan give dig hele pakken, lige fra rådgivning og udvikling til support og opfølgning – uden at der følger en ekstraregning med. Det kan derfor være svært at værdisætte vores ydelser. Der kan ikke sættes pris på værdien af kompetent rådgivning til at vælge det rette produkt, af levering til tiden, af stabile priser, af fleksibelt logistik-setup og af mangeårig produktsupport. Når det er sagt, gør vi selvfølgelig, hvad vi kan, for hele tiden at være konkurrencedygtige – også på vores priser.   

 

Vi arbejder hele tiden med at udvikle vores produkter, så de bliver bedre og får flere brugbare funktioner. Når vi laver en forbedring, bliver denne ofte en del af standardproduktet. I mange tilfælde koster det derfor ikke ekstra at få flere funktioner med i sit LINAK-system. Som i enhver anden virksomhed er det også hos LINAK vigtigt at tjene penge. En stor del af vores overskud investerer vi i at blive endnu bedre hele vejen rundt. Både til at iværksætte tiltag, der kan gøre os hurtigere og mere agile, men også tiltag, der kan hjælpe med at sænke vores leveringstid og udvikle bedre produkter hurtigere.