Er du klar på en udfordring?

Vi ved godt, at det er sundt at stå op ved skrivebordet, men får vi det gjort nok? Nu har du muligheden for at deltage i en udfordring, der motiverer dig og dine kollegaer til at rejse jer op og udnytte det fulde potentiale af jeres hæve-/sænkeborde.

Kontor og gevinst

Udfordringen løber fra den 7.-28. januar 2019

OBS: Der er nu lukket for tilmelding! 

Diplom

Udfordringen
Udfordringen er simpel – du skal stå op mindst 2 timer hver dag alle ugens 5 arbejdsdage. Det handler altså ikke om at stå mest, men om at stå hver dag. 
Når du har tilmeldt dig udfordringen, modtager du en e-mail med et registreringskort, hvor du kan notere dine ståede minutter ned. Hver fredag skal du sende dit kort ind, og så udnævner vi hver mandag én vindere af et Vivosmart 4 aktivitetsur fra Garmin blandt dem, der har stået op i 2 timer alle dagene. Konkurrencen løber over 3 uger.

 
Klokke

Brug for en påmindelse?
Bare rolig, du bliver ikke overladt til dig selv og dine (dårlige) vaner. Vi sender dig hver dag en e-mail med en påmindelse om at stå op, og med gode fif, informationer og forslag til at integrere mere aktivitet i arbejdsdagen.

 
Kollegaer

Få dine kollegaer med
Motivationen er større, hvis I er flere sammen om at udfordre den stillesiddende adfærd. Du er derfor meget velkommen til at sende linket til denne side videre til dine kollegaer, så det også kan læse om udfordringen og tilmelde sig. Måske kan I endda lave en lille intern konkurrence ud af det?

 
Skrivebord

Hvem kan være med?
Alle, der tilbringer størstedelen af deres arbejdsdag ved et skrivebord, kan være med i udfordringen. Det eneste krav er, at du har et hæve-/sænkebord – hvilket slags bord det er, spiller ingen rolle. Det behøver ikke være udstyret med ben og betjening fra LINAK.

 
Spørgsmålstegn

Hvem er LINAK?
LINAK er en dansk producent af elektriske aktuatorer. En aktuator er en motor, der kan justere alt fra hospitalssenge til robotter, landbrugsmaskiner – og hæve-/sænkeborde. Vi er en B2B virksomhed, der udelukkende sælger til andre producenter. Du kan derfor ikke købe vores produkter direkte af os, men skal igennem eksempelvis en møbelforhandler. Vores slogan er ”We Improve Your Life”, og det er også derfor, vi har lavet denne udfordring. Vi vil gerne hjælpe dig med at integrere mere bevægelse i din arbejdsdag, så du forhåbentlig bliver sundere og får mere energi. 

 

Yderligere info:

Tidstagning: For at holde styr på, hvor mange minutter du står op om dagen, skal du tage tid. Det kan du gøre på flere måder – du kan bruge dit stopur på telefonen eller computeren, bruge LINAKs Desk Control Software (hvis du har den) eller bare kigge på klokken, når du rejser og sætter dig. Når du tilmelder dig udfordringen, får du tilsendt en e-mail med et link til et registreringskort. Det er frivilligt, om du vil bruge registreringskortet eller notere dine minutter ned et andet sted.

Indsendelse af resultater: Hver fredag inden du går hjem på weekend, skal du indsende dine resultater for ugen. Det vigtigste for os er at vide, hvor mange minutter du har stået op hver af de fem dage i ugen. Du kan enten skrive en e-mail med de fem tal for de fem dage, du kan scanne registreringskortet eller tage et billede med din telefon. Resultaterne skal sendes til deskchallenge@linak.dk.

Gevinster og vindere: I hver af udfordringens tre uger er der mulighed for at vinde et Vivosmart 4 aktivitetsur fra Garmin til en værdi af 1.199 kr. – i valgfri farve og størrelse. Konkurrencen er ikke sponsoreret. Der trækkes lod om gevinsterne blandt dem, der har meldt deres resultater ind inden midnat fredag, og som har stået op i to timer eller mere alle fem dage i ugen (mandag-fredag). Vinderne findes blandt ikke-LINAK ansatte. Vinderne får direkte besked via e-mail og bedes sende den adresse, som gevinsten skal sendes til, samt ønsket størrelse og farve på aktivitetsuret. Hvis denne mail ikke er besvaret senest én måned herefter, frafalder retten til gevinsten. Vinderne findes henholdsvis den 14., 21. og 28. januar 2019. Ud over direkte kontakt, offentliggøres vinderen også i e-mailen til alle deltagerne samme mandag. LINAK Danmark A/S afholder omkostningerne ved forsendelsen af gevinsten. Leveringstidspunkt afhænger af leverandørens lagerstatus.  

Hvis du har spørgsmål til udfordringen, så kontakt os på deskchallenge@linak.dk.