Teknologi & trend

Gør soveværelset til en del af den intelligente bolig

Teknologien har udviklet sig fra at være en fremtidsvision til en ny intelligent funktion i hjemmet på kun nogle få år. Intelligente højtalere med stemmestyring bliver en del af boligindretningen. Indtil nu har intelligente løsninger til boligen primært haft fokus på sikkerhed og styring af ventilation og belysning, men fremover kommer vi til at betjene mange af de ting, vi bruger i hverdagen, med stemmestyring. Det gælder også elevationssenge.

Intelligente højtalere med stemmestyring kan i dag integreres i utallige funktioner. Enheder såsom Google Home og Amazon Echo findes allerede i mange millioner hjem globalt. I januar 2019 meldte Amazon ud, at de havde solgt 100 millioner enheder alene i USA*, og ved indgangen til 2020 anslår Google at have 500 millioner månedlige brugere af Google Assistant på verdensplan**.

Har du talt med dit hjem i dag?
Stemmestyring har været en almindelig funktion i smartphones i flere år. Med de nye typer af enheder vil mange manuelle rutiner i hjemmet kunne løses med stemmestyring. I stedet for at gribe fjernbetjeningen eller gå ud til hoveddøren, kan simple kommandoer som “Alexa, sluk for lyden på TV'et“ eller “Ok Google, lås hoveddøren“ gøre mange småting nemmere for brugerne i dagligdagen.

Gør soveværelset til en integreret del af den intelligente bolig
 

Den næste fase i stemmestyringens revolution er allerede i fuld gang. Praktiske hverdagsfunktioner vinder indpas, og det kan for eksempel være at styre elevationssengen og alle dens funktioner. Du kan snart sætte systemet op til automatisk at slukke lyset, låse hoveddøren og køre sengen i soveposition ved blot at sige: “Alexa, godnat!”. Eller systemet kan snart sænke temperaturen i rummet til 20°C og påbegynde en massagesekvens på 20 minutter, når du siger: “Ok Google – tid til en middagslur!”

Helt uden at løfte en finger!

Komfortmøbler med endnu bedre komfort
LINAK® er kendt som innovativ udvikler og producent af avancerede bevægelsessystemer til komfortmøbler, og det har været helt naturligt for os at integrere intelligente boligløsninger i vores udviklingsarbejde. Vi tilbyder snart en løsning som en samlet pakke bestående af en LINAK Wi-Fi Box, en cloudløsning, en kundetilpasset app og en række intelligente funktioner, som producenter af senge og komfortmøbler kan integrere i designet og dermed tilbyde opkobling til Amazon Echo (Alexa) eller Google Home/Nest (Assistant).

“Vi har gjort det så enkelt som muligt at tilslutte elevationssenge til intelligente boligsystemer,” forklarer Helle Taanquist, der er Digital Product Manager hos LINAK®. “Wi-Fi boksen er nem at tilslutte sammen med LINAK aktuatorløsningen, og via den kundetilpassede app foretages tilslutning til elevationssengen, så stemmestyring kan bruges til at aktivere systemets funktioner”.

Fremtidens elevationssenge til intelligente boliger
Helt fra begyndelsen var det en bevidst strategi for Helle Taanquist og hendes digitale team, at de ville udvikle den mest brugervenlige løsning og gøre det nemt for sengeproducenterne at tilbyde innovative produkter.

“Det er fuldstændig som med alle andre nye teknologier. Jo enklere det er at installere og integrere løsningen og lære at bruge den, desto hurtigere vil brugerne tage den til sig,” siger Helle Taanquist.

Gør soveværelset til en integreret del af den intelligente bolig

Et vigtigt element i udviklingen af stemmestyringsløsningerne fra LINAK er datasikkerhed for brugerne.

“For det første gemmes alle brugerdata i en krypteret cloudløsning. For det andet har vi sørget for, at systemet kun indsamler et minimum af data. For det tredje har vi sikret, at brugeren har mulighed for at slette alle data efter ønske og behov”. 

LINAK® Voice Control løsningen inkl. Wi-Fi Box, cloudløsning, kundetilpasset app og Smart Home funktioner, er endnu ikke fuldt udrullet. Det forventes, at løsningen er klar på det danske marked i efteråret 2020.  

  

Hvilke funktioner er der tale om?
Amazon Alexa og Google Home Assistant kan udføre en række forskellige funktioner. Det svarer til at have en app til et givet formål på sin smartphone. Amazon kalder funktionerne for "Skills", og Google bruger begrebet "Actions".

Begge systemer har en række funktioner som standard. Men på begge løsninger er der også mulighed for at integrere tredjepartsløsninger til nye funktioner. For eksempel har LINAK udviklet supplerende funktioner til stemmestyringsenheder, der tilsluttes til elevationssenge med et LINAK aktuatorsystem.

LINAK stemmestyring er udviklet til både Google Assistant og Amazon Alexa med samme funktionalitetsniveau.


Hvad er en intelligent bolig?
Begrebet "smart home" blev introduceret af IBM sidst i 1990'erne – hvor SMART står for "Self-Monitoring Analysis and Reporting Technology".  Teknologien omtales også af og til som "Home Automation", på dansk boligautomatisering eller husholdningsautomatik, eller "Domotics".

Alle udtrykkene dækker over moderne boliger med husholdningsapparater, belysning eller elektroniske enheder, der kan fjernstyres af ejeren, ofte via mobile enheder og stemmestyring.

Gør soveværelset til en integreret del af den intelligente bolig
 

Det kan typisk være intelligente enheder såsom: TV, underholdningssystemer (lyd og video), køleskabe, vaskemaskiner, tørretumblere, ovne, varme- og airconditionsystemer og belysning. Der findes også løsninger til kamera- og sikringssystemer.

 

Referencer

*) Kilde: VoiceBot.ai "Smart Speaker Consumer Adoption Report 2019"

**) Kilde: businessinsider.com, 7. januar 2020, Google just revealed that half a billion people around the world are using the Google Assistant.

 

Filer

Vi introducerer stemmestyring til elevationssenge

Intelligente højtalere flytter ind mange steder - og nu også i soveværelset. Vores intelligente løsninger er fremtidssikring af både dine senge og dit brand, og de kommer til at ændre forbrugernes vaner. Læs mere om fremtidens løsninger fra LINAK allerede nu, så du kan tilbyde dine kunder det, de drømmer om.

Har du spørgsmål om elektrisk aktuatorteknologi?

- Vores medarbejdere er klar til at hjælpe dig med tekniske oplysninger, projektstart og meget mere.