Teknologi & trend

Gå efter perfektion i bevægelsen

LINAK R&D accepterer kun perfekt driftsfunktion – og du bør heller ikke nøjes med mindre. Vores strenge test sikrer, at alle aktuatorsystemer til sundhedssektoren er driftssikre og overholder alle relevante normer og lægemiddelstandarder.

Når du handler med et førende mærke, kan du forvente kvalitet ned til mindste detalje. Du vil opleve, at komponenterne i MEDLINE® & CARELINE® sortimentet kan forbedre din applikation. Vores brede sortiment af aktuatorer, søjler, kontrolbokse, betjeninger og tilbehør kan sammensættes til komplette aktuatorløsninger med høj fleksibilitet.

MEDLINE & CARELINE aktuatorer og komponenter er designet og godkendt til anvendelse i hospitals- og sundhedsplejeudstyr. Ifølge dine krav leverer vi komplette, godkendte systemer, der tåler temperaturer og øvrige påvirkninger i en vasketunnel.

Vores aktuatorer gennemgår omfattende test

Aktuatorløsninger til hospitals- og plejeudstyr skal kunne tåle ekstremt slid og krævende håndtering. De er i næsten konstant anvendelse, og rengøringsprocedurerne, især på hospitaler, udsætter udstyret for høje temperaturer, skrappe rengøringsmidler og højtryksrengøring.

MEDLINE & CARELINE produkterne gennemgår en komplet funktionstest, før de forlader fabrikken. Derudover har LINAK udviklet et omfattende program til gentagne test. Nye produkter og stikprøver fra de eksisterende produktserier gennemgår løbende en række grundige test, der simulerer alle typer ekstreme forhold. 

Vi accepterer kun perfekt driftsfunktion  og du bør heller ikke nøjes med mindre. Kontakt LINAK MEDLINE & CARELINE, hvis du ønsker en sikker, driftsikker og lægemiddelgodkendt aktuatorløsning.

Ønsker du at vide mere om vores testprogram, kan du besøge LINAK R&D Test Centre eller se en præsentation af LINAK testprocedurerne i videoen.

 

Videoer

Filer

Brochure om LINAKs testmetoder

De enkelte komponenter i en aktuator gennemgår en omfattende batteritest på LINAKs testcenter. Læs mere i brochuren.

MEDLINE & CARELINE produktoversigt

Læs om det store udvalg af innovative MEDLINE & CARELINE produkter til forbedring af hospitals- og sundhedsplejeudstyr.

Har du spørgsmål vedrørende elektrisk aktuatorteknologi?

- Vi kan ikke trylle. Men vi er eksperter i aktuatorteknologi. Inden for det emne må du spørge os om alt.