Motorhuset spiller en vigtig rolle på industrielle aktuatorer

Lær mere om, hvorfor motorhuset på en elektrisk aktuator er afgørende for både kvalitet, ydeevne og aktuatorens levetid. Hør også, hvad du skal være opmærksom på, når du vælger en aktuator til arbejde i industrielle miljøer.

Hvis du vil lære mere om, hvordan motorhuset bliver designet efter aktuatorens ydeevne, og de egenskaber, der beskytter mod fugtindtrængning og sikrer kvaliteten i de industrielle aktuatorer fra LINAK, kan du få forklaringerne i videoen af vores ekspert Hunter Stephenson.

Motorhuset er typisk fremstillet af plastik eller aluminium. Aktuatorer med plastikhus er egnet til en lang række applikationer, dog primært indendørs. Et aktuatorhus af aluminium beskytter aktuatoren i krævende miljøer, f.eks. med temperaturudsving, kemikalier eller store kraftpåvirkninger eller vibrationer.

Motorhusets design har stor betydning for aktuatorens robusthed. Beslaget kan for eksempel være svejset på som en integreret del af huset, eller det kan være et separat rustfrit stålbeslag fastgjort på huset.

I begge tilfælde vil træk- eller trykkraften ved forflytning af tunge emner blive overført forskelligt gennem aktuatoren og huset. Aktuatorer til håndtering af tunge emner er normalt designet med et separat beslag for at sikre, at huset ikke direkte eksponeres for kraften. Høje belastninger i kombination med vibrationer kan beskadige huset og reducere aktuatorens beskyttelse mod vandindtrængning.

Aktuatorer til brug i krævende miljøer, f.eks. ved høje eller lave temperaturer, ætsende kemikalier eller vibrationer, skal være designet til forholdene. LINAK industrielle aktuatorer har en række egenskaber, der sikrer en høj robusthed og den bedst mulige beskyttelse mod fugtindtrængning (IP69K): aluminiumshus, overfladebeklædte prinkort til beskyttelse af elektronikken, polerede indvendige rør for at reducere indtrængende fugt, specialudvalgte korkpakninger til krævende miljøer og støvfyldte eksplosionsfarlige miljøer (ATEX og IECEx).

Endelig er overfladen på aluminumshuse til LINAK industrielle aktuatorer rustbestandig, og kablerne kan nemt udskiftes uden at påvirke aktuatorens IP-klasse. I nogle tilfælde, hvor aktuatoren udsættes for ekstremt korroderende materialer eller dampe, f.eks. gødning og ammoniak, anbefales det at vælge et anodiseret hus, der har en speciel overfladebehandling.

Hvis du har spørgsmål om elektriske lineære aktuatorer til industrien, er du velkommen til at kontakte os.

Har du spørgsmål vedrørende elektrisk aktuatorteknologi?

- Vi kan ikke trylle. Men vi er eksperter i aktuatorteknologi. Inden for det emne må du spørge os om alt.

Tilmelding til LINAK nyhedsbrev

Hold dig opdateret! Følg udviklingen inden for aktuatorteknologi, de aktuelle megatrends, og hvordan vi løser fremtidens globale udfordringer.