Sådan fungerer en kobling i en industriel aktuator

Vil du gerne vide, hvordan en kobling fungerer i en industriel lineær aktuator, og vil du høre nærmere om fordelene ved at anvende en aktuator med kobling? Hør om de relevante begreber og funktioner og forskningen bag.

Basiskomponenterne i en elektrisk aktuator er motor, gear og spindel. I nogle tilfælde integreres også en kobling i aktuatorens design. I videoen forklarer vores ekspert, Hunter Stephenson, formålet med at integrere en kobling i en industriel lineær aktuator, og hvordan koblingen fungerer i LA36 aktuatoren fra LINAK.

Koblingen tjener to formål i aktuatoren. Det ene formål er at beskytte industrimaskinen og selve aktuatoren. Det andet er at sikre, at aktuatoren kan anvendes uden styringselektronik.

En lineær aktuator med kobling er desuden meget alsidig, og den er nemmere at implementere i forskellige typer maskinanlæg.

Koblingen beskytter aktuatoren og applikationen ved overbelastning ved at frigøre rotationsbevægelsen fra motor til gear og spindel, hvis momentet overstiger et defineret niveau. Sikkerhedsfunktionen er knyttet til motorens rotationsbevægelse og er derfor kun relevant, når aktuatoren kører. Se videoen, hvis du vil vide mere om koblingens funktion.

Hvis du har spørgsmål om koblinger til elektriske lineære aktuatorer til industrien, er du velkommen til at kontakte os.

 

Har du spørgsmål vedrørende elektrisk aktuatorteknologi?

- Vi kan ikke trylle. Men vi er eksperter i aktuatorteknologi. Inden for det emne må du spørge os om alt.

Tilmelding til LINAK nyhedsbrev

Hold dig opdateret! Følg udviklingen inden for aktuatorteknologi, de aktuelle megatrends, og hvordan vi løser fremtidens globale udfordringer.