LINAK® TWINDRIVE®-systemerne er en komplet løsning til elevationssenge. Med disse dobbeltaktuatorsystemer får du mest mulig plads under din elektriske seng og en række indbyggede funktioner. Du skal blot tilslutte systemet til strømforsyningen og parre det med din foretrukne betjeningsenhed – uanset om det er en trådløs håndbetjening eller en app.
Skønheden ved disse systemer ligger i deres alt-i-et-design. Alt er integreret i dobbeltaktuatoren, så der ikke er behov for mange komponenter i et system. Og endnu bedre er det, at avancerede versioner af dobbeltaktuatorerne har flere funktioner, f.eks. hukommelsesfunktion og mulighed for at tilføje ekstraudstyr. Du kan endda vælge parallelkørsel med to senge, hvilket gør disse systemer til den ultimative løsning til komfortabel og praktisk opsætning af elevationssenge.
Forretningsområder for dobbeltaktuatorer
TWINDRIVE® elektriske dobbeltaktuatorer, også kendt som dobbeltmotorer, bruges mest i elevationssenge til privat brug. De elektriske aktuatorer giver mulighed for to forskellige indstillinger af sengen, men kræver kun installation af én aktuator på sengerammen.
Dobbeltaktuatorer til elevationssenge
LINAK dobbeltaktuatorer, eller TWINDRIVE®, er en alt-i-en løsning, der integrerer bevægelse i en elevationsseng. Vi har optimeret vores dobbeltaktuatorer, så de passer til de fleste sengerammer med to aktuatorer, og vi anvender standardafstand mellem tværstænger og universelle dimensioner og design med drejebeslag, der fås på markedet.
For at kunne montere en TWINDRIVE®-dobbeltaktuator skal den monteres på tværtstænger på sengerammen. For at sikre, at bevægelsen, der skabes af dobbeltaktuatoren, får sengen til at bevæge sig korrekt, er der monteret drejebeslag på tværstængerne. Aktuatoren trykker derefter på drejebeslaget for at dreje tværstangen, så en del af elevationssengen flyttes.
Tilbehør og avanceret teknologi til dobbeltaktuatorer
Moderne elevationssenge fra LINAK er udstyret med Bluetooth® -teknologi, der giver mulighed for trådløs styring af bevægelserne. Håndbetjeninger eller en app parres med produktet via Bluetooth ® og giver trådløs styring. Brugerne kan hente LINAK Bed Control App eller en af vores kunders brugerdefinerede apps til styring af deres møbler med en mobilenhed som håndbetjening.
De avancerede udgaver af TWINDRIVE®-dobbeltaktuatoren giver også mulighed for tilslutning af tilbehør til systemet. Dette kan enten være en massagemotor eller LED-lysskinne for endnu mere lys under sengen.

Bluetooth® term og logo er registrerede varemærker ejet af Bluetooth SIG, Inc. og enhver brug heraf af LINAK® sker på baggrund af en licens.
Ofte stillede spørgsmål
Sådan foretager du opsætning af en dobbeltseng til samtidskørsel med TD4 Standard eller TD5 StandardSystemet består af:2 stk. TD4 Standard eller TD5 Standard2 stk. strømledninger1 stk. Bluetooth® håndbetjening Tilslut de to TD4 eller TD5 dobbeltaktuatorer til strømLyset under sengen begynder at blinke på begge TD4 eller TD5 for at angive parringstilstandForetag parring af håndbetjeningen (tryk på de to øverste knapper samtidig)Et langt blink indikerer, at parring er foretagetNu er begge TD4 Standard eller TD5 Standard parret med håndbetjeningen
Spørgsmålet om, hvilken dobbeltaktuator der er bedst, afhænger helt af den seng, du ønsker at integrere bevægelse i. Derfor er det ikke muligt at sige, hvilken LINAK dobbeltaktuator der passer bedst til dit sengedesign. For det første skal du vide, hvor meget kraft dit sengedesign kræver. Til tunge konstruktioner og madrasser anbefaler vi TD5, mens vi til senge med lamelbund og lettere madrasser anbefaler TD4. For det andet skal du vide, hvilke funktioner din seng skal have. Standard-versionen af dobbeltaktuatoren er god til alle standardfunktioner. Hvis du har brug for en ekstra aktuator til parallelkørsel af to senge, og du også ønsker at kunne gemme dine favoritindstillinger, har du brug for en avanceret dobbeltaktuator. For at finde ud af, præcis hvilket system der passer til dine behov, står vores sælgere altid klar til at hjælpe dig med at finde den rette løsning.
Senge kan designes på mange måder, men til elevationssenge står valget typisk mellem single aktuatorsystemer, dobbeltaktuatorsystemer eller en kombination af disse. Sengerammerne til hvert af disse systemer er dog meget forskellige. Til elektriske dobbeltaktuatorsystemer skal sengerammen blot have standardafstanden mellem de tværstænger, der bruges til at justere sengens hovedende og fodende. Der skal også monteres drejebeslag på tværstangen, så dobbeltaktuatorerne har noget at trykke på for at skabe bevægelse. I denne film kan du se, hvordan monteringen foregår.
Dobbeltaktuatorer fra LINAK benytter kun trådløse betjeningsmuligheder. Den indbyggede Bluetooth-kommunikation giver dig mulighed for at parre det elektriske aktuatorsystem med enten en af vores trådløse håndbetjeninger, LINAK Bed Control App eller din egen brugerdefinerede app.
Videoen forklarer den innovative mekaniske nødsænkefunktion i TWINDRIVE TD4. Samme procedure gælder for vores TD5 dobbeltaktuator.
Hos LINAK arbejder vi med to typer dobbeltaktuatorer: Standard og Advanced. Standard-versionen har ryg- og benjustering med kun én enhed samt følgende indbyggede funktioner: mekanisk nødsænkning, lavt strømforbrug i standby og integreret lys under sengen. Advanced-udgaverne af LINAK dobbeltaktuatoren har de samme funktioner som Standard-versionen – og så noget ekstra. Derudover giver de mulighed for parallelkørsel af to senge, mulighed for at gemme favoritindstillinger og tilføje ekstra udstyr såsom massagemotorer eller ekstra lys under sengen. Du kan skelne mellem Standard- og Advanced-versionerne ved at se på stikkene. Hvis der er et tilgængeligt stik, når du har tilsluttet strømkablet, har du en Advanced-version.
LINAK® dobbeltaktuatorerne, eller TWINDRIVE ®, er en alt-i-en-løsning, hvor én enhed giver mulighed for to separate indstillinger af sengen. Dobbeltaktuatorerne bruges til at integrere bevægelse i en elevationsseng. Vi har optimeret vores dobbeltaktuatorer, så de passer til de fleste sengerammer med to aktuatorer, og vi anvender standardafstand mellem tværstænger og universelle dimensioner og design med drejebeslag, der fås på markedet.
En lineær dobbeltaktuator monteres på tværstænger med drejebeslag på. Det betyder, at den drejebevægelse, der skabes af en dobbeltaktuator, trykker på drejebeslaget på en måde, så tværstangen drejes, hvorved en del af en elevationsseng bevæges.