Teknologi & trend

Indret dit hjemmekontor med et hæve-/sænkebord

Når vi møder ind på kontoret, sidder vi som udgangspunkt ved et hæve-/sænkebord og arbejder. Anderledes ser det dog ud, når vi møder ind på hjemmekontoret. Her foregår arbejdsdagen som regel ved spisebordet – hvis ikke ved et statisk skrivebord. Hvorfor går vi op i ergonomi på arbejdspladsen, når vi ikke gør det i hjemmet? Her kan du få inspiration til, hvordan du indretter det optimale hjemmekontor, der både tager hensyn til funktion, æstetik og ergonomi.

Ifølge Danmarks Statistik arbejdede 29% af alle beskæftigede hjemmefra i hvert fald én gang i løbet af en måned i 2017. Det er dermed omkring en tredjedel af danskerne, der indimellem sidder derhjemme og arbejder. Og hvis vi skal være helt ærlige, så sidder vi ikke super godt derhjemme, vel? Vi sidder ved spisebordet på en ukomfortabel stol, vi ligger halvt i sofaen med computeren på maven, eller vi sidder i sengen. Det er selvfølgelig godt med varierende arbejdspositioner, men de kunne nok godt være bedre end de nævnte eksempler.

Hvorfor vælge et hæve-/sænkebord?
Mennesket er skabt til bevægelse. Det er derfor helt unaturligt for os at sidde ned en hel arbejdsdag, kun afbrudt af små pauser. Med et hæve-/sænkebord kan du komme op at stå, mens du arbejder, og dermed gøre din arbejdsplads meget mere ergonomisk. Ved at stå op øger du blodcirkulationen – du kan endda opleve et energiboost. Ved at give din krop lov til at bevæge sig, øger du muskelstyrken og mindsker risikoen for smerter i nakke og skuldre – og så forbrænder du tilmed kalorier. At købe et skrivebord med elektrisk højdejustering er dermed en investering i din sundhed.

Få flere facts om, hvilke fordele er der ved at stå op.

Tips til indretning af en god hjemmearbejdsplads

Hjemmekontor

1. Skab rolige omgivelser

Sørg for at være lidt afskærmet fra resten af hjemmet, så de daglige gøremål ikke frister for meget. Hvis du har et værelse, der lige nu mest bliver brugt til opbevaring, så ryd op, skab noget luft og gør det til et rum, du har lyst til at opholde dig i. 

 
Skuffer på kontor

2. Pak rodet væk

Find nogle gode opbevaringsløsninger. Med skabe og skuffer kan du holde styr på tingene og slippe for bunkerne på skrivebordet. Med et ryddet bord kan du bedre koncentrere dig om arbejdet, og når arbejdsdagen er slut, kan du pakke dine arbejdsredskaber væk. 

 
Computer på bord

3. Hav en god arbejdsstilling

Vælg et bord med god bordplads. Få din bærbare computer op i en ordentlig højde, så du ikke kigger ned. Alternativt kan du anskaffe dig en skærm og en docking station. Et separat tastatur og en mus kan også give en bedre arbejdsstilling. 

 
Kontorstol

4. Sid godt

Vælg en god stol, så du sidder behageligt. Der findes mange slags kontorstole, men vælg en, som giver god støtte og som du kan holde til at sidde på hele dagen. Husk dog at komme op at stå ved bordet – gerne ca. 15 minutter hver time.

 
Vindue

5. Vær tæt på dagslyset

Placer gerne bordet tæt ved et vindue, så du får glæde af dagslyset hele dagen. På den måde har du også noget at kigge ud på, når øjnene skal have en pause fra skærmen. Husk også flere lamper, så rummet er godt oplyst, når der er mørkt udenfor. 

 
Plante og pynt kontor

6. Gør det hyggeligt

Indret med pynteting, planter og billeder på væggene – ting der gør dig glad og inspirerer dig. Hæng desuden en plakat med strækøvelser op, så du husker at få strukket lidt ud engang i mellem. Download en gratis plakat med øvelser.

 

Et bord til hele familien
Et hæve-/sænkebord kan bruges til at arbejde ved, men det kan også bruges til så meget andet. Muligheden for højdejustering gør, at det kan bruges optimalt af både store og små. Når arbejdsdagen er slut kan bordet køres ned, så børnene eksempelvis kan stå og lege ved det.

En af fordelene ved et hæve-/sænkebord, der har elektriske dele fra LINAK, er, at der følger mange gode features med. Eksempelvis kan du med vores nyeste betjeninger blive påmindet om at komme op at stå. Betjeningerne giver dig også mulighed for at indstille dine favoritpositioner, som bordet kan huske. Hvis I er flere i husstanden, der arbejder hjemme på skift, kan den helt avancerede betjening (DPG1C) gemme op til 4 favoritpositioner, og derved nemt indstilles, alt efter hvem af jer, der skal arbejde ved det. 

Få flere tips til en sund arbejdsdag.

Har du spørgsmål om elektrisk aktuatorteknologi?

- Vores medarbejdere er klar til at hjælpe dig med tekniske oplysninger, projektstart og meget mere.