Bent Jensen vil dog stadig være engageret i LINAK gennem arbejdet i bestyrelsen, LINAK Holding og alle de mange LINAK initiativer i lokalområdet (som f.eks. Nordborg Resort). Han vil ligeledes stadig være en del af strategiarbejdet og have fokus på produktudvikling.
Den nye CEO er et kendt ansigt i LINAK

Magnus Conradsen, som for nuværende er direktør for LINAK US, afløser Bent som ny CEO for LINAK A/S. Magnus er et velkendt ansigt i organisationen og en højt respekteret leder med en god forståelse for både LINAK forretningen og kulturen.
Magnus har været en del af LINAK i 19 år og har gennem sin karriere haft centrale ledelsesroller i Danmark, Kina og USA.
Udover at sikre gode forretningsmæssige resultater vil Magnus i samarbejde med den øvrige ledelse bygge videre på de værdier, som Bent har skabt gennem årene, og han ser store muligheder for fortsat udvikling og vækst for LINAK.
Det er jo ikke fordi, jeg ikke gider LINAK mere – LINAK har på en god måde fyldt rigtig meget for både mig og min familie, og sådan vil det også være fremover.
Mine kone har været med hele tiden og har troet på projektet. Hun har haft mange forskellige roller i LINAK gennem årene og er nu formand i bestyrelsen. Mine børn er vokset op med LINAK og husker tilbage på en spændende barndom med LINAK som husven.
Selvom jeg absolut ikke er færdig med LINAK, glæder jeg mig efter 50 år til at kunne gøre noget andet, når jeg står op en hverdagsmorgen, hvor solen skinner og der er havblik på vandet. Med udvælgelsen af Magnus som min afløser som CEO er LINAK i gode hænder, og jeg lover, at jeg gennem bestyrelsen nok skal passe godt på LINAK i mange år endnu.