Teknologi & trend

7 grunde til at vælge en seng med LINAK motor

Der er mange grunde til at købe en elevationsseng med en motor fra LINAK. Du kan læse 7 af de bedste grunde herunder.

#1 Lys under sengen
På alle vores motorer har du mulighed for at få lys under sengen, som du kan tænde, når du træder ud af sengen om natten. Vi kalder det Under Bed Light. Med dette kan du eksempelvis nemt finde vej til toilettet, uden at skulle tænde et andet lys.

#2 Trådløs betjening
Alle betjeninger til en seng med en motor fra LINAK er trådløse. Det betyder, at du ikke skal forholde dig til en ledning, men kan have betjeningen til at ligge på eksempelvis sengebordet.

#3 App som betjening
På de senge, der har en TD4 motor, er det muligt at forbinde sengen til en app. På den måde kan du bruge din smartphone eller tablet til at styre sengen og nemt indstille dine favoritpositioner. Appen fungerer dermed som et supplement til den almindelige betjening.

#4 Gennemtestet
Kvaliteten af produkter fra LINAK er høj og blandt den bedste på markedet. Det hænger bl.a. sammen med, at hver eneste sengemotor bliver grundigt testet, inden den forlader fabrikken. 

#5 Behageligt lydniveau
Vi arbejder hele tiden på at minimere lydniveauet på vores motorer, og LINAK har allerede nu nogle af de mest støjsvage produkter på markedet. Fordi lyden er lav, får du en rolig oplevelse, når du justerer din seng, og du undgår at vække en partner.

#6 Intet magnetfelt
Ofte er der knyttet et magnetfelt til en elektrisk motor. Dette er dog ikke tilfældet på sengemotorer fra LINAK, og du kan derfor sove trygt om natten, vel vidende, at du ikke påvirkes af et magnetfelt. 

#7 Lavt energiforbrug
Vores sengemotorer bruger minimalt med strøm. Faktisk bruger de som standard under 0,1 W i timen i standby. På den måde er de billigere i drift, samtidig med, at miljøet skånes for unødigt CO2 udslip.

Filer

7 grunde til at vælge en seng med LINAK motor

Læs mere om, hvorfor det er en god idé at vælge en elevationsseng med en motor fra LINAK.