Overvægt

Det faktum, at vi bliver tungere og tungere, stiller store krav til plejeapplikationerne – de skal kunne holde til mere. Nye og kraftigere produkter er nødvendige for at kunne give overvægtige den bedste og sikreste behandling.

Flere hospitaler og plejeinstitutioner oplever udfordringer med, at deres nuværende udstyr ikke kan holde til den vægtudfordring, nogle patienter og borgere repræsenterer. Dette kan være en sikkerhedssrisiko, hvis udstyret ikke er bygget til at kunne håndtere vægten. Desuden vanskeliggør det behandlingen og plejen, at udstyret ikke kan benyttes optimalt. 

Nye og kraftfulde produkter
Det er derfor nødvendigt, at udstyret bliver udskiftet til noget, som er i stand til at imødekomme både nutidens og fremtidens krav til kraft og styrke. Hos LINAK arbejder vi konstant på at udvikle nye produkter, som kan holde til endnu større belastninger. Det gør, at vi kan hjælpe vores kunder med at udvikle eksempelvis senge, lejer og patientløftere, som kan håndtere selv stærkt overvægtige mennesker. 

Et af vores nyere produkter, løftesøjlen LC3, kan eksempelvis holde til en total belastning på 600 kg, mens LA40 aktuatoren kan klare en totalvægt på op til 800 kg.

Udstyr og ergonomi
Når der skal investeres i nyt udstyr, der kan håndtere større vægtkrav, er det vigtigt at gøre sig klart, hvordan udstyret vil passe i de bygninger og rum, hvor det skal fungere på daglig basis. Eksempelvis skal det afklares, om døråbningerne er brede nok til applikationen, og om der er plads til dem i de forskellige rum.

God ergonomi for plejepersonalet er også et tema, der bliver endnu mere essentielt i takt med, at patienternes vægt stiger. Her er udstyr, der kan hjælpe med løft og justering særdeles nødvendig for at undgå visse typer af arbejdsskader. Med den konstante udvikling af nye og stærkere applikationer til sundhedsvæsnet behøver det dog ikke blive en udfordring for personalet at håndtere flere overvægtige patienter og borgere i fremtiden.