Kontakt os her

 

Sådan fungerer spindler (ledeskruer) i en elektrisk lineær aktuator


Lær mere om, hvordan spindelstigningen påvirker aktuatorens effektivitet og selvspærreevne, og hvorfor en aktuator altid leverer samme effekt, uafhængigt af belastningen. Vores ekspert, Hunter Stephenson, forklarer de vigtigste principper i videoen.

Hvordan påvirker spindler aktuatorens effektivitet?

En aktuators effektivitet er direkte relateret til motoren, gearene og spindlen, og hvordan disse komponenter fungerer sammen.

På grund af spindlen og dens form vil en elektrisk aktuator altid levere den samme udgangseffekt, uanset belastningen, mens et hydraulisk eller pneumatisk system vil give varierende effektivitet i forhold til tryk og træk. Selv om trykket i et sådant system er det samme, vil det indvendige område, som olien eller luften bevæger sig igennem, være mindre når den bevæger sig indad ved træk, og effektiviteten vil være relativt lavere end ved tryk.

Uanset belastningen kan en elektrisk aktuator bevæge sig med samme hastighed ved både tryk og træk.

Takket være aktuatorens udgangseffekt kan du vælge at bevæge høj last ved lav hastighed eller omvendt. Hvis du ganger belastningen med hastigheden, får du den udgangseffekt, der kræves til den pågældende bevægelse – det giver dig en god indikation af, hvilken aktuatormodel du har brug for. Med en aktuator fra LINAK® kan du vælge mellem forskellige gear og spindelstigninger for at få den perfekte løsning.

Der findes mange forskellige typer spindler og møtrikker til elektriske lineære aktuatorer, og de vælges altid ud fra den påkrævede last og aktuatorens ydeevne. Hvis der f.eks. skal løftes tungere last, skal møtrikken være længere for bedre at fordele belastningen mellem gevindene i møtrikken.

Spindelgeometrien skal tages i betragtning for at opnå en optimal udgangseffekt for spindlen. Trapezformet, høj profil og lav profil er eksempler på spindelgeometri, der anvendes til LINAK industrielle aktuatorer.

Hvad er en spindelstigning?

Spindelstigningen er den vandring, som en møtrik foretager, når den drejer 360 grader på en spindel. Så hvis spindelstigningen er 12 mm, betyder det, at møtrikken vandrer 12 mm på en spindelomdrejning.

Jo højere spindelstigning, jo mere effektiv bliver aktuatoren, da der er mindre friktion mellem møtrik og spindel.

Men en høj spindelstigning betyder også en ringere selvspærreevne. Med selvspærreevnen kører aktuatoren ikke tilbage, når den er stoppet i målpositionen, heller ikke hvis den udsættes for høj belastning eller vibrationer, medmindre den selvfølgelig skal bevæge sig.

Normalt er aktuatoren selvspærrende, hvis man har en spindel med lav effekt.

Hvis aktuatoren ikke er selvspærrende, anvendes en bremse til at holde aktuatoren i en fast position.

Hvad betyder slaglængde?

Ved en aktuators slaglængde forstås den maksimale afstand, som aktuatoren vil bevæge sig, eller hvor langt den rækker. Dette er det lineære bevægelsesområde fra den er helt kørt ind til den er helt kørt ud. I bund og grund er det et mål for, hvor langt aktuatorens stang eller stempel kan vandre i en enkelt bevægelse.

En aktuators slaglængde afhænger af spindlens længde. Aktuatorer fra LINAK® er generelt meget alsidige, og slaglængder på op til 1,20 meter kan specificeres efter kundens ønsker. Men når man overvejer aktuatorer med lange slaglængder, er der visse begrænsninger. Ved kørsel med lange slag ved tryk reducerer vi specifikationen for maksimal belastning. Årsagen er, at jo højere belastningen er, og jo længere væk fra inderpositionen møtrikken bevæger sig på spindlen, jo større er belastningen på aktuatoren.

Hvorfor tilføje en sikkerhedsmøtrik til en aktuator?

Det er muligt at tilføje en sikkerhedsmøtrik i en aktuator til maskiner, hvor sikkerhed har høj prioritet. Hvis f.eks. gevindet inde i møtrikken på spindlen slides på grund af slitage, vil møtrikken straks bære den fulde belastning, og aktuatoren vandrer indad. I dette tilfælde kan aktuatoren ikke længere køre udad, og vil skulle udskiftes.

Vidste du det?

En spindel af høj kvalitet er helt afgørende for at opnå optimal ydeevne på aktuatoren. Jernrørene, der bruges til spindler fra LINAK®, bliver nøje udvalgt, før de bliver valset til spindelgevind.

Valg af spindeltype og spindelmøtrik afhænger af kravene til belastning og ydeevne for aktuatoren. F.eks. er en lang spindelmøtrik bedre til at løfte tunge emner. For at sikre en lang levetid og pålidelig drift for aktuatorer med høj spindelstigning, tilføjes ekstra baner for at fordele kraften effektivt fra industriapplikationen til spindel og møtrik.

Aktuatorspindelens kernediameter (uden baner) afgør spindelens, og dermed aktuatorens, løftekraft.

Har du et spørgsmål?

- Vores medarbejdere er klar til at hjælpe dig med tekniske oplysninger, projektstart og meget mere.

Kontakt os

LINAK nyheder

Hold dig opdateret om lineær aktuatorteknologi

Tilmeld