Kontakt os her
Case story

Automatiseringsløsning til vinduer øger komforten for lystbådejere

Elektrisk styring af vinduer giver producenterne af lystbåde en konkurrencefordel, samtidig med at komforten forbedres for de kvalitetsbevidste lystbådejere.

ALFAB automatiseringsløsning med LINAK aktuator til vinduer på en luksusbåd

Forrest i feltet

Den konkurrenceprægede bådindustri er drevet af slutbrugernes krav om kvalitet, høj komfort og særegenhed. Ved hjælp af aktuatorer og motorstyringer fra LINAK gør ALFAB Auto-Marine Glazing Solutions op med det typiske fravær af fleksible og automatisk betjente vinduer på lystbåde. De har nemlig designet en enestående og innovativ løsning til automatiske lodrette skydevinduer.

I over 60 år har den australske familieejede og -drevne producent ALFAB Auto-Marine Glazing Solutions, med produktionsfaciliteter i Melbourne og Brisbane, leveret skræddersyede vindues- og dørsystemer til de fleste af landets lyst- og motorbådebyggere.

ALFAB lægger stor vægt på forskning og udvikling, håndværksmæssig dygtighed, kvalitetsmaterialer samt kundetilpasning for at opfylde anvendelseskravene på det lokale marked og i udlandet.

ALFAB Auto Marine Glazing Solutions automatiseringsløsning til enkelt vindue
 

Manglen på automatisk styring i løsninger til lystbådevinduer samt den øgede efterspørgsel fra slutbrugerne, som ønsker differentiering og øget komfort, gav ALFAB mulighed for at opfylde markedets behov ved at levere en unik løsning til marine-applikationer, hvilket giver dem en klar konkurrencefordel.

ALFAB udnyttede det mangeårige samarbejde med LINAK til at udvikle det nye system, som er karakteriseret ved leveringseffektivitet, teknisk support og kvalitetsprodukter, til at designe det elektrisk betjente vertikale skydevinduessystem, en plug and play-løsning til kunden.

ALFAB Auto Marine Glazing Solltions automatiseringsløsning til vinduer
 
 

Udviklet med effektivitet og komfort i tankerne

Under udviklingen af det automatiske vinduessystem fandt man ud af, at aktuatoren skulle være helt lukket inde i vinduet/skillevæggen, hvor der er begrænset plads. For at opfylde dette krav anbefalede LINAK den elektriske aktuator LA29 på grund af dens kompakte design.

Når det kommer til både, er plads en luksus. Så LA29's kompakte design kombineret med dens ydeevne, pris og monteringsfordele gjorde den til en optimal løsning.

Det lodrette skydevinduessystem er automatiseret via et kabeldrevet remskivesystem i en to-til-en træk-tryk-bevægelse.

Ud over LA29 anbefaledes tredjepartsstyringen TR-EM-208, som er designet til at styre en enkelt aktuator.

 

Automatisering inden for lystbådeproduktion fortsætter i fremtiden

LA29 aktuatoren fra LINAK er integreret i alle automatiserede produkter fra ALFAB fremstillet til dato, og tilbyder den nyeste løsning inden for vinduesautomatisering. ALFAB vil i fremtiden fortsætte med at udvikle produkter med avanceret automatiseringsteknologi og udvider i øjeblikket til også at omfatte svingdøre, skydedøre, vinduesmarkiser og vandrette skydevinduer. ALFAB sigter mod teknologiske produkter, der booster wow-faktoren hos slutbrugeren.

Kontakt os for specifikationer og endnu flere aktuatorløsninger til marineapplikationer.

Du kan læse mere om ALFAB på deres hjemmeside.

Har du et spørgsmål?

- Vores medarbejdere er klar til at hjælpe dig med tekniske oplysninger, projektstart og meget mere.

Kontakt os