Tidligere har det ikke været nemt at fremstille eller forhandle en batteridreven møbelløsning, primært fordi traditionelle batterier aflader hurtigt under opbevaring i butikken – og hjemme hos slutbrugeren selv.
Føler du dig ladt i stikken?
Som producent har du helt sikkert oplevet batterier, der er flade, allerede inden de bliver installeret. Flade batterier i butikkerne er en udfordring, og en stol leveret til slutbrugeren med et fladt batteri er ikke godt. Desuden kan det være et irritationsmoment, at stolen skal lades efter en lang periode uden at være brugt. Heldigvis er de dage forbi.
Udvid din komfortzone
LINAK® tager komforten seriøst og har arbejdet hårdt på at udvikle en løsning, der løser problemerne med hurtig afladning. Resultatet er det nye BA002 batteri.
Den største udfordring var at udvikle et batteri, der kunne holde ladningen fra fabrikken til showroomet og videre til slutbrugernes hjem. Takket være batteriets innovative dybe dvaletilstand er BA002 batteriet sikret mod afladning under opbevaring, transport eller længere perioder uden brug. Når batteriet forlader LINAK, sørger vi for, at det er i dyb dvaletilstand, hvilket betyder, at batterilevetiden kan holde ladningen i lang tid efter, det har forladt vores fabrik.
Slut med hele tiden at lade op
Med det nye BA002 er det muligt at opbevare batterier og stole, uden at batterierne skal lades regelmæssigt op. Det betyder, at producenter af lænestole kan tage batterierne direkte fra hylden og montere dem i stolen, og at stolen kan transporteres videre uden opladning. Det betyder også, at butikkerne kan have lænestole med batteriløsningen på lager, uden de risikerer at sælge et produkt, hvor batteriet er fladt. Endelig får forbrugerne nu en stol, de kan tage i brug med det samme – og som holder ladningen selv efter længere tid uden at være brugt – en ægte win-win situation.
Smarte funktioner giver længere levetid
Batterierne skal selvfølgelig oplades på et tidspunkt, og for at gøre det så nemt som muligt, afgiver BA002 en lyd for at indikere, at det er tid til opladning. Stolen kan naturligvis benyttes under opladning. Når batteriet er næsten fladt, kan stolen kun benyttes i siddeposition, for at forhindre at brugeren justerer stolen ned og ikke kan rejse sig igen.
For at holde batteriladningen går den trådløse Bluetooth® funktion også i dvaletilstand i stille perioder og slukker hurtigt efter brug.
Opladning på endnu flere måder
Til selve opladningen har LINAK også udviklet et nyt magnetisk opladerstik: Strømkablet klikker selv på plads på opladerstikket for tilslutning af stolen til strømforsyningen – og skulle man snuble i ledningen, trækkes stikket ud, uden at beskadige systemet.
Inspiration til æstetisk design
For stoledesignere er BA002 batteriet nemt at integrere og falder naturligt ind i stoledesignet, da det kan integreres i rammen. Vores innovative koncept hjælper med at afbøde konsekvenserne i det usædvanlige tilfælde, at der indtræffer en cellefejl.
Nu er det muligt at skabe batteridrevne lænestole med ro i sindet – til fordel for både forhandlere og slutbrugere. Udvid din komfortzone med LINAK.