Kontakt os her
Nyheder 12. juli 2022

Desk2Device USB-lader vinder guld i Best of NeoCon Awards

Desk2Device USB-laderen modtog guldprisen i kategorien "Accessories & Support devices" i dette års Best of NeoCon Awards under NeoCon 2022.

Højdejusterbart bord med en LINAK Desk 2 Device USB-lader – Best of NeoCon 2022 Guldpris-logo.

Best of NeoCon er det officielle prisprogram, der anerkender enestående nye produkter fra udstillende virksomheder i en lang række kategorier. I år bestod juryen af næsten 50 fremtrædende designere, arkitekter, specifikationsansvarlige og ejendomsadministratorer fra erhvervs-, sundheds-, og uddannelsessektoren samt hotel- og restaurationsbranchen. 

 

Få styr på kabler og ledninger, samtidig med, at adgang til strøm optimeres

Strømadgang og kabelstyring er vigtige funktioner for både produktiviteten og æstetikken på arbejdspladsen. En ledig stikkontakt indenfor rækkevidde kan være svær at finde, og ekstra ledninger kan se rodet ud. Vi får flere og flere enheder på kontoret, der skal lades, for at vi kan udføre vores arbejde - dette essentielle behov imødekommer LINAK® med produktet Desk2Device USB Charger.

Desk2Device er en højhastigheds USB-lader med vinkelbeslag. Best of NeoCon 2022 Guldpris.
 

Desk2Device USB-laderen er en unik enhed, der trækker strøm direkte fra LINAK CBD6S kontrolboksen. Enheden tilsluttes kontrolboksen via et avanceret patenteret LINAK-system. Det sparer brugerne for et ekstra strømkabel og giver kontormedarbejderne hurtig adgang til opladning ved høj hastighed af stort set alle USB-enheder.

Illustration af LINAK Desk2Device på justerbart kontorbord med strømforsyning fra LINAK CBD6S kontrolboksen.
 
 

Udvikling af Desk2Device USB Charger

Desk2Device USB-laderen er udviklet af vores amerikanske R&D-team, der sidder på vores nord- og sydamerikanske hovedkontor i Louisville, KY. To af produktudviklerne, Christian Mauzy og Daryl Sielaff, fortæller, at det tog flere måneder at optimere teknologien gennem omfattende forsøg med forskellige typer hardware og software.

Lige fra starten ønskede vi at understøtte fleksibiliteten med hurtigere opladning af en lang række enheder. Da vi havde opnået større viden om USB-C og de andre ophavsretligt beskyttede opladningsmetoder, var vi i stand til at give bedre input til produktets tekniske krav, hvilket gør produktet brugbart for borddesignerne.
Christian Mauzy og Daryl Sielaff

Designmæssigt gennemgik teamet forskellige trin, der oprindeligt startede med blot to USB-C-porte. De eksperimenterede med udseendet og fornemmelsen med et par tegninger og 3D-printede prototyper. Teamet ønskede, at produktet skulle føles lille, men effektivt på kontorbordet. "Det skulle se ud, som om det svævede over eller under arbejdsfladen," forklarer de. Laderen var vinklet, og stikkene var placeret, så det var nemt at aktivere og deaktivere kabler uden for meget besvær. Statuslamper blev tilføjet for at give brugeren sikkerhed for, at alt er forbundet, som det skal.

"Parret siger, at den oprindelige motivation for den unikke lader var "enklere kabelføring og strømadgang" omkring et kontorbord."

Prototyper af Desk2Device USB-laderen og produktudviklerne Christian Mauzy og Daryl Sielaff.
 
Et hæve-/sænkebord med denne USB-lader udnytter strømforsyningen direkte fra hæve-/sænkebordet, hvilket er en enklere og smartere måde til opladning af alle de forskellige enheder, vi har med os hver dag.
Christian Mauzy og Daryl Sielaff

Har du et spørgsmål?

- Vores medarbejdere er klar til at hjælpe dig med tekniske oplysninger, projektstart og meget mere.

Kontakt os

LINAK nyheder

Hold dig opdateret om lineær aktuatorteknologi

Tilmeld