Kontakt os her
System

Aktuatorsystemer til lænestole

I udviklingen af bevægelsesløsninger til moderne lænestole er fokus på kvalitet, diskret elegance, nem montering og respekt for frihed i designet altafgørende.

System til justering af komfortmøbler

For at hjælpe producenterne og designerne med at skabe førsteklasses lænestole med jævn og lydsvag indstilling har vi udviklet systemer med mange fordele – især når pladsen er trang og risikoen for klemte kabler er stor. Disse systemer giver os mulighed for at reducere antallet af kabler og gøre systemet meget nemmere at montere.

Pladsbesparende design
Systemerne til justering af lænestole fra LINAK® består af to eller flere serieforbundne LA10-aktuatorer. Du skal blot tilslutte den skræddersyede LINAK Bluetooth® dongle til en af aktuatorerne og derefter etablere trådløs forbindelse til stolens betjening eller app. I justeringssystemet fra LINAK anvender vi Power Line Communication, som er en teknologi, der sender både strøm og data gennem samme kabel, og på den måde kan flere kabler og komponenter undværes i systemet (f.eks. den traditionelle kontrolboks). Færre kabler at bekymre sig om og færre årsager til kvalitetsproblemer senere hen.

Hurtig at samle og nem at bruge
Vi har sørget for, at der kun er én måde at tilslutte LA10 aktuatorerne på, hvilket betyder, at det næsten er umuligt, at gøre noget galt. Det er nemt og intuitivt at samle systemet og indbygge det i din applikation - helt uden at gå på kompromis med designet. Vi har også gjort det nemt for dig at rekonfigurere systemet selv. Hvis du har brug for andre konfigurationer, bruger du ganske enkelt det praktiske konfigureringsværktøj. Det bliver ikke nemmere eller enklere. Ægte plug and play.

Ingen afladning over længere perioder
Med det nye BA002 batteri kan du nu opbevare batterier uden at skulle genoplade dem med jævne mellemrum. Med den dybe dvaletilstand kan du trygt bruge BA002 direkte efter forsendelse eller opbevaring, uden at du risikerer, at det er afladt. Batteriet holder ladningen selv efter længere tids nedetid.

BA002 er et meget kompakt og kraftfuldt batteri, der er nemt at integrere i alle typer lænestole, og falder naturligt ind i designet. Intelligente funktioner, som trådløs betjening og lydindikation af batteristatus, er integreret for at gøre livet endnu mere behageligt for brugerne.

Nem opladning
Batteriet kan oplades på tre måder: Via jackstik, kabelforbindelse med sikkerhedskabel eller magnetisk opladerstik. Med det nye opladerstik CP003 klikker strømkablet magnetisk på plads for at tilslutte stolen til strømforsyningen. Hvis nogen falder over kablet, bliver stikket trukket ud, uden at beskadige systemet.

Digital komfort
Brug My Recliner™ appen til at tilbyde dine kunder endnu flere muligheder for at justere dine lænestole med LINAK system. Appen reducerer kompleksiteten i håndbetjeninger med et intuitiv og brugervenlig interface. Brugerne kan også få adgang til ekstra funktioner i Premium-abonnementet for at forbedre den oplevelsen med lænestolen. Vælg at bruge den standard LINAK app, eller tilpas den, så den bliver din egen.

Bluetooth® term og logo er registrerede varemærker ejet af Bluetooth SIG, Inc. og enhver brug heraf af LINAK® sker på baggrund af en licens.

Se videoen: LINAK aktuatorsystem til lænestole play-icon

LINAK aktuatorsystem til lænestole. Når komforten er vigtigst

Video: My Recliner-appen justerer en elektrisk justerbar lænestol med et LINAK aktuatorsystem. play-icon

Tilføj LINAK My Recliner App til dit udvalg af lænestole

play-icon

Konfigurer nemt aktuatorerne til lænestolen på stedet

play-icon

Minimer kvalitetssager i elektrisk justerbare lænestole

Filer

HOMELINE produktoversigt

Se udvalget af HOMELINE systemer og produkter til både justerbare senge og lænestole.

Aktuatorsystemer til lænestole

Læs mere om vores pålidelige aktuatorsystemer til justerbare lænestole med trådløs betjening. Vi har lavet en undersøgelse for at sikre, at systemet tilgodeser hele værdikæden.

Har du et spørgsmål?

- Vores medarbejdere er klar til at hjælpe dig med tekniske oplysninger, projektstart og meget mere.

Kontakt os