Hver gang dine kunder indstiller deres elevationsseng med Bed Control appen eller deres lænestol med My Recliner appen, ser de dit brand. Se, hvad LINAK® tilbyder.
Hvad er en app til møbler?
Bed Control appen og My Recliner appen inkluderer begge hovedfunktionerne i en Bluetooth® håndbetjening. Desuden tilbyder de to apps ekstra funktioner sammenlignet med en klassisk håndbetjening samt mulighed for at kundetilpasse designet.
Det betyder, at du med en app kan tilpasse betjeningen af møbler til dit brand eller møbeldesign.
Øget brandkendskab
Ved at kundetilpasse LINAK apps til komfortmøbler til hjemmet øges brandkendskabet hos dine kunder. Det handler ganske enkelt om at tilpasse appens visuelle identitet til din brandidentitet eller dit møbeldesign. På den måde kan kunderne se dit logo og dine virksomhedsfarver, og når de vil vide mere om appen eller produktet, bliver de sendt videre til en hjemmeside efter dit valg.
Det bliver med andre ord tydeligt, hvem der har fremstillet sengen eller stolen, og hvem der står bag den komfort, som kunderne oplever.
Kundetilpasning omfatter bl.a.:
- Logo: Logoet opsættes i appens design
- Farve: Baggrundsfarven kan tilpasses. Tekst og grafik forbliver hvide i Bed Control appen, mens tekstfarven kan ændres i My Recliner appen
- Link: I afsnittet "Om" kan du tilføje links i to underafsnit: Produktoplysninger og Support.
- My Recliner™ app: Vælg dine yderligere funktioner
Hvem står som ejer af den tilpassede app?
LINAK udvikler appen for jer efter jeres ønske. Herefter uploades den i Apple App Store og/eller Google Play Store i jeres eget navn.
Hvordan kommer jeg i gang?
Kontakt os for at drøfte, hvilke funktioner I ønsker i appen, og hvordan den skal se ud - så finder vi sammen den bedste løsning for jer.