Når du handler med LINAK®, skal du forvente at have produkterne i mange år. Du finder beviserne inden for mange forskellige forretningsområder - fra landbrugsmaskiner til arbejdsstationer til industrien, kontorborde og hospitalsudstyr. Her er vores aktuatorer stadig i arbejde og leverer træk- og trykkraft, der sikrer øget komfort, ergonomi og effektivitet og forbedrer menneskers liv - og mange af dem har været i drift i over 20 år.
25 år og stadig i fuld drift
Samlestationen fra MSF-Vatheuer med lineære aktuatorer fra LINAK løser stadig krævende opgaver hver dag.
I den nye produktionsbygning hos MSF-Vathauer Antriebstechnik i Detmold skiller samlestationen sig med det samme ud fra resten af udstyret. Det store "Modulus" logo og de klare turkise farver minder umiskendeligt om 90'erne - og det var også der, den blev bygget. Det var faktisk en af de første højdejusterbare arbejdsstationer, der blev taget i brug i Tyskland. Og den fungerer stadig upåklageligt.
Støv og skrammer på de to LINAK aktuatorer i bordbenene vidner om alderen og mange års brug, men de er begge originale dele. Selv efter 25 års tunge løft på det solide arbejdsbord med computer og værktøjskasse kører de stadig i position, når de indstilles med LINAK betjeningen.
Dengang var det et utraditionelt valg at bruge den lineære aktuator LA28 i designet, da den primært blev anvendt i industrien og landbruget. I starten af 90'erne var et elektrisk justerbart arbejdsbord nytænkning. Men kombinationen af præcise og tysk producerede guider og LINAKs systemtankegang, hvor kontrolboks og betjening gav mulighed for at betjene to aktuatorer parallelt, gjorde det muligt at designe verdens første elektrisk justerbare arbejdsstation.
For LINAK var det startskuddet til udvikling af specialdesignede løftesøjler til hæve-/sænkeborde. I 1998 blev DL1 lanceret - og kontormiljøerne var forandret for altid.
Om MSF-Vathauer Antriebstechnik
I over 40 år har MSF-Vathauer Antriebstechnik GmbH & Co. KG været anerkendt for deres teknologiske viden inden for alle former for automatisering af drevmekanismer. Ud over decentral drevteknologi og automatisering udvikler og fremstiller virksomheden også individuelle løsninger i Tyskland.
ReadMoreButton
Et behandlingsleje fra år 2000
I 2000 købte Britta Butteron, der er dyrlæge i den lille by Lich i Hessen i Tyskland, et justerbart behandlingsleje til sin dyrlægepraksis. Det var på ingen måde sædvane på det tidspunkt, heller ikke i kontorer og produktionsvirksomheder. Og slet ikke i en dyrlægepraksis.
Hun besluttede imidlertid at investere i en elektrisk løsning med en LINAK® LP2 løftesøjle. Det gav hende mulighed for at højdejustere behandlingslejet via en fodpedal, så hun kunne få den optimale arbejdshøjde. Britta Butterons behandlingsleje bruges stadig hver dag i hendes dyrlægepraksis.
En arbejdsstation "født" i april 1999
En af vores kunder i USA fortalte, at hun kunne huske, at hun solgte os nogle af deres arbejdsstationer for mange år siden. Vi gik på jagt efter dem på fabrikken hos LINAK US i Louisville i Kentucky. Der fandt vi et par meget gamle arbejdsstationer og kunne konstatere, at de stadig fungerer perfekt. Vi tjekkede aktuatorerne ved at køre bordpladen op og ned. Den ældste er over 20 år gammel.
Den så dagens lys i Danmark den 23. april 1999. Kort efter "flyttede" LA31 aktuatoren hjemmefra og til USA, hvor den kom til at indgå i en ergonomisk arbejdsstation designet og produceret af BOSTONtec. Dengang var det ret nyt at integrere løftesøjler i borde og arbejdsstationer. Hæve-/sænkeborde var en sjældenhed, og de var slet ikke af den standard, vi kender i dag.
Kun et år tidligere, i 1998, havde LINAK udviklet og lanceret det første komplette system til borde. Det blev oprindeligt designet som en løsning med bedre ergonomi og arbejdskomfort til nicheanvendelser såsom arbejdsborde til arkitekter, ingeniører, fotografer og specialapplikationer til køkkener og badeværelser. Før det anvendte virksomhederne industrielle aktuatorer såsom LA31 til højdejusterbare arbejdsstationer. Den her særlige arbejdsstation, som havde kørt stabilt i over 21 år, fandt vi i vores egne lokaler.
På fabrikken hos LINAK US bruges arbejdsstationen i øjeblikket til test af aktuatorernes hastighed. Men gennem hele sin karriere på fabrikken er arbejdsstationen blevet brugt til mange forskellige opgaver. Man kan prøve at forestille sig hvor mange forskellige mennesker, der har stået ved arbejdsstationen, og hvor mange aktuatorer den har været brugt til at konstruere i årenes løb. Den er det perfekte eksempel på, hvad LINAK kvalitet virkelig betyder.
ReadMoreButton
Tømrerens tro partner
Når ejeren af tømrerværkstedet "Die Möbelmacher", Herwig Danzer, arbejder ved skrivebordet, foretrækker han at stå op. Derfor har han et elektrisk hæve-sænkebord - i dag ikke noget særsyn. Men da han i 1998 besluttede at bygge sit eget højdejusterbare bord, var det en helt ny og meget moderne idé.
Herwig Danzer ejer og driver "Die Möbelmacher" i Nurnberg i Tyskland med godt ti ansatte, og han ved en hel del om møbler. Med hensyn til hans eget arbejdsbord, er der særligt én ting, der imponerer.
“Det er helt fantastisk, hvor længe det her bord har fungeret,” siger han og peger på DL1 løftesøjlen under bordpladen. Netop den løftesøjle var det centrale element i det første bordsystem, som LINAK® lancerede sidst i 1990'erne. Det blev starten på et partnerskab mellem "Die Möbelmacher" og LINAK, og ligesom Herwig Danzers bord fungerer samarbejdet også stadig perfekt.
