Få mere produktive medarbejdere
Det er vigtigt at komme op af stolen og bevæge sig mindst 5 minutter pr. time. Mikropauser giver mindre træthed. Mange medarbejdere arbejder koncentreret og har ikke den fornødne fleksibilitet til at kunne komme væk fra arbejdsstationen en gang i timen. Med et hæve-sænkebord kan medarbejderne bryde de statiske arbejdsstillinger uden at gå fra opgaverne.
Fleksible arbejdsstationer
Med et elektrisk justerbart skrivebord kan medarbejderen hurtigt og let justere arbejdspositionen efter formålet ved at trykke på en enkelt knap. Når en kunde eller en kollega kommer forbi for at drøfte en sag, er det let at justere bordet, så flere kan deltage i aktiviteterne. En ekstra bonus er, at når man står op, varer både planlagte møder og uplanlagte forstyrrelser kortere tid.
Bedre sundhed og trivsel for medarbejderne
Undersøgelser viser, at når man skifter mellem at sidde og stå, får man færre gener, og medarbejderne er generelt mindre trætte ved arbejdsdagens ophør.
Programmer for fysisk aktivitet på arbejdspladsen har vist sig at kunne reducere sygefraværet med op til 32 procent (kilde: James A Levine, MD, PhD, Mayo Clinic and Selene Yeager).
En undersøgelse foretaget af Mayo Clinic viser, at man brænder 340 kalorier ekstra om dagen, hvis man står op 2 timer i løbet af arbejdsdagen i stedet for at sidde ned.
Forebyggelse af skader
Når arbejdsstationen tilpasses efter de individuelle behov, fjerner man nogle af årsagerne til arbejdsrelateret stress. Ved at skifte mellem at sidde og stå kan man reducere risikoen yderligere, fordi man undgår problemer, der skyldes statisk arbejdsstilling og kropsholdning.