Kontakt os her
Teknologi & trend

Gratis app fik medarbejderne op at stå ved bordet

For medarbejderne hos teleselskabet ipnordic i Gråsten plejede arbejdsdagen primært at foregå siddende på kontorstolen. Men det var indtil de fandt ud af, at en gratis app fra LINAK kunne hjælpe dem til at stå mere op ved kontorbordet i arbejdsdagen.

Desk Control app og ipnordic medarbejder

”En stor del af vores arbejde foregår jo foran skærmen, og man kan hurtigt sidde stille og fordybet i sit arbejde i flere timer. Det går måske nok hen over kort tid, men når man sidder i samme faste position hele dagen, mange dage i træk, så kan man ofte mærke det på kroppen efterfølgende” – fortæller HR-chef hos ipnordic, Maria Strøm Wrang.

Derfor var det særdeles kærkomment, da medarbejderne blev introduceret for en gratis Desk Control App, der både kunne give dem påmindelser om at komme op at stå ved bordet samt tælle de stående minutter. 

Signe Johannesen, Arbejdsmiljørepræsentant hos ipnordic fik en god idé: ”Jeg havde hørt om denne app, og tænkte, at det var noget vi skulle prøve. Vi startede derfor 2023 med en stå-konkurrence på kontoret, hvor appen talte vores minutter på benene – og siden er appen blevet en integreret del af arbejdsdagen for mange. Vi forsøger generelt at inspirere vores kolleger til ofte at skifte stilling, så man hverken står eller sidder for længe ad gangen. Man kan sige at ’næste stilling’ altid er den bedste.”

For at sætte yderligere fokus på sundhed blandt medarbejderne har ipnordic netop afholdt SUND NOVEMBER. Her er der igen blevet opfordret til at stå op og skifte stilling ved skrivebordet, men også delt tips om fx sundere sove- og madvaner. Desuden har medarbejderne været inviteret til forskellige motionsarrangementer i løbet af måneden.

 

Appen skaber bevægelse

”Mange af os er jo gået fra at sidde ned hele dagen, til nu at stå op flere gange i løbet af arbejdsdagen. Det kan mærkes på både kroppen og humøret, og har helt klart øget arbejdsglæden med de nye, gode vaner,” fortæller Janet Preuss, Løn- og personaleassistent hos ipnordic.

Desk Control App kan hentes gratis til både computer og smartphone. Den forbindes via Bluetooth til hæve-/sænkebordet, hvorefter den giver notifikationer, når det er tid til at rejse sig op. Man kan selv indstille sit ambitionsniveau og appen har endda mulighed for at estimere antal forbrændte kalorier.

ipnordic medarbejder stående ved bord
 

”Der er jo ingen tvivl om, at mere bevægelse og varierede arbejdsstillinger gavner både den enkelte medarbejder, fællesskabet og arbejdspladsen generelt. Vi kan mærke, at vores kolleger er glade for initiativer som dette, og at det hjælper rigtig meget på motivationen og vanerne, når vi er flere, der gør det sammen. Derfor har vi også delt idéen med vores 1200 europæiske kolleger i Enreach-koncernen. Vi håber at kunne inspirere både dem og andre arbejdspladser til at fokusere mere på bevægelse i løbet af arbejdsdagen,” fortæller Maria Strøm Wrang.

Hvis du selv har et nyere hæve-/sænkebord med en af de nedenfor viste LINAK betjeninger, kan du også hente og bruge den gratis app. Læs mere og find links til download.

 

DPG1M, DPG1B og DPG1C betjeninger

 
Har du et spørgsmål?

- Vores medarbejdere er klar til at hjælpe dig med tekniske oplysninger, projektstart og meget mere.

Kontakt os