Case story

Alsidige løsninger til sikker håndtering af tunge emner

Den australske virksomhed Makinex har en stor passion for innovation og sikkerhed, og de designer specialløsninger til mange formål inden for materialehåndtering.

Et sikkert og sundt arbejdsmiljø står øverst på dagsordenen i mange virksomheder, især inden for materialehåndtering, hvor manuel håndtering udgør en stor del af de daglige opgaver. Medarbejdernes sikkerhed er vigtigst, og samtidig skal de kunne arbejde effektivt og produktivt. Den australske virksomhed Makinex er specialister i at gøre ineffektivitet til fortid - og deraf virksomhedsnavnet MAKing INefficiencies EXtinct (MAKINEX).

Makinex har base i Sydney, hvorfra de leverer unikke, innovative og praktiske produktløsninger til mange formål. Inden for materialehåndtering er der særligt højt fokus på sikre arbejdspladser og implementering af bedre løsninger til sikkerhed og sundhed. For Makinex har et af de vigtigste pejlemærker været at forebygge fysiske skader gennem udviklingen af deres løsninger. For at sikre arbejdsmiljøforbedringer ønskede virksomheden at udvikle et unikt produkt, der kunne betjenes af en enkelt person ved sikker og enkel håndtering af tunge materialer.

 

Tunge løft udført af en enkelt person

Makinex designede og producerede Powered Hand Truck (PHT), som kan løfte op mod 140 kilo med kun én person til at operere maskinen. Den kræver ikke førercertifikat, og dermed er sækkevognen et sikkert, hurtigt og alsidigt alternativ til en gaffeltruck. Den universelle løsning sikrer, at operatøren sikkert kan løfte og læsse udstyr og tunge genstande med et minimum af fysisk anstrengelse.

"Med det unikke design kan en enkelt operatør løfte og læsse emner direkte på en lastvogn eller andre køretøjer... Den kan også bruges til at placere udstyr og mindre lastenheder på arbejdsbænke, hvor de skal forarbejdes," siger Michael Chen, der er Global Production Manager hos Makinex.

Alsidige løsninger til sikker håndtering af tunge emner
Alsidige løsninger til sikker håndtering af tunge emner
 

I udviklingen af produktet havde Makinex fokus på, at sækkevognen skulle kunne løfte emner med en høj løftekraft. Det er særligt vigtigt på arbejdspladser inden for byggeri, tømrervirksomhed og gartneri, hvor man dagligt håndterer tunge og uhåndterlige læs. Ved at bruge en elektrisk lineær aktuator i stedet for hydraulik ville det ikke kun muliggøre løft af last, men også kun kræve minimal til ingen service, hvilket også ville give en langtidsholdbar besparelse.

 

Sundheds- og sikkerhedsskader på arbejdspladsen reduceret

Michael Chen forklarer nicheproduktets fordele på følgende måde: “Vores produkt overflødiggør de besværlige og farlige løft udført af en eller to personer og reducerer risikoen for muskel- og rygskader på grund af tunge løft”.

Sammen med Australiens største virksomhed for leje af udstyr, Kennards Hire, testede Makinex deres Powered Hand Truck på forskellige lokationer. Feedbacken lød på en reducering af sundheds- og sikkerhedsskader på arbejdspladsen med omkring 30 procent. Desuden lød kommentarerne på, at PHT var nem at styre, og at der ikke var behov for vedligehold. Derved var produktet ikke kun sikkert, men også meget effektivt.

Alsidige løsninger til sikker håndtering af tunge emner
 

Samarbejde med LINAK

Da Makinex eftersøgte en leverandør til at assistere med udviklingen af dette produkt, havde de behov for en elektrisk aktuator til at løfte armen, som samler materialerne op. LINAK LA36 aktuatoren med integreret styring (IC)  blev valgt som den bedste løsning til virksomhedens unikke produkt, da den byder på førsteklasses softwaremuligheder uden yderligere kontrolboks eller ledninger, hvilket gør den nemmere at installere.

"Vi valgte LINAK, da det er en virksomhed med et godt ry indenfor elektriske lineære aktuatorer, og deres produkter er af højeste kvalitet i industrien. Deres lokale australske support er virkelig god," siger Michael Chen og fortsætter: "IC-versionen af aktuatorerne var fordelagtig i forhold til at programmere, hvad vi havde brug for, fx at sætte en grænse, så systemet afbrydes ved løft over den anbefalede vægt. Den er også god til fejlfinding, da den kan generere fejlrapporter."

Og Makinex ser flere fordele i samarbejdet. Den globale efterspørgsel efter ergonomiske løsninger er i betydelig vækst, og LINAK vil fortsat støtte Makinex i takt med, at virksomheden vokser.

Hvis du vil vide mere, kan du besøge LINAK® TECHLINE® hjemmesiden eller kontakte os.

Læs mere om The Powered Hand Truck på Makinex' hjemmeside.

Har du et spørgsmål?

- Vores medarbejdere er klar til at hjælpe dig med tekniske oplysninger, projektstart og meget mere.