Kontakt os her
Case story

Renseanlæg ser tilbage på 6 år med LINAK

I 2013 tog afdelingschef for Faaborg Renseanlæg, Dennis Pedersen, det, han selv kalder ”lidt af et sats”. Som et led i istandsættelsen af 23 kippespjæld, valgte han at udstyre dem alle med elektriske aktuatorer fra LINAK. I 2013 var LINAKs løsning til spildevandsbranchen helt ny, og Faaborg var derfor et af de første anlæg til at implementere den. Nu, 6 år senere, har vi taget en snak med Dennis for at høre, hvordan det er gået.

DIN Forsyning

Faaborg 2019

Jeg vil godt indrømme, at jeg i starten var lidt spændt på, om aktuatorerne kunne holde til det hårde miljø her på anlægget. Nogle af dem sidder jo i noget svovl-brinte, som normalt æder alt. Men de har holdt til det!” siger Dennis Pedersen, afdelingschef for Faaborg Renseanlæg. 

Dermed er første punkt i opfølgningen tjekket af – aktuatorerne kører stadig. Som Dennis siger: 

Vi havde selvfølgelig lidt startvanskeligheder, men det er der jo altid. Efter vi fik styr på det hele, har det dog kørt upåklageligt. Den dag i dag er jeg virkelig glad for, at jeg turde tage springet tilbage i 2013 – jeg har ikke fortrudt.”

En økonomisk gevinst
Da Dennis i 2013 investerede i LINAK produkterne, havde han høje forventninger til den økonomiske gevinst: 

En af mine helt store forventninger var, at vi kunne spare nogle penge ved at vælge en elektrisk løsning fra LINAK. Og det må man sige, at vi har. For det første var aktuatorerne noget billigere at indkøbe end de traditionelle løsninger. Men vi har også sparet flere hundrede tusinde kroner på servicebudgettet. Der følger ikke en serviceaftale med, når man køber LINAK-produkter – det er simpelthen ikke nødvendigt. Aktuatorerne kører bare og passer sig selv,” siger Dennis og fortsætter: 

Vi har derfor også sparet penge på en elektriker og hans mandetimer – der har ikke været nogle problemer, det har bare kørt. Faktisk tænker vi slet ikke på aktuatorerne i hverdagen. I stedet kan vi bruge vores krudt på andre og mere spændende opgaver.

LA36 på Faaborg Renseanlæg
 

Nem udskiftning
Som udgangspunkt blev 23 kippespjæld udstyret med aktuatorer fra LINAK tilbage i 2013. Spjældene har en yderst vigtig funktion – de skal sørge for at holde spildevandet tilbage, så det ikke løber ud i havet før tid. På grund af denne vigtige placering, havde Dennis et klart krav om, at eventuelle driftsstop skulle kunne fikses meget hurtigt: 

Det er essentielt for os, at vi i tilfælde af driftsstop kan komme hurtigt videre, og her har LINAK aktuatorerne en stor fordel. Hvis en aktuator fejler noget, kan vi lynhurtigt skifte den. Vi har altid et par ekstra aktuatorer på lager, og vores egen elektriker kan nemt skifte dem – de vejer jo kun omkring 7 kg. De aktuatorer vi har på lager, ligger dog bare og samler støv – vi har ikke haft brug for dem, efter systemet var kørt ordentligt ind,” siger Dennis Pedersen.

Faaborgs nye renseanlæg
Ved siden af det nuværende renseanlæg, bygges der i øjeblikket et splinternyt et af slagsen. Når det står færdigt, skal det nuværende afvikles. Her har Dennis også en klar plan om, at få LINAK installeret alle de steder, det giver mening. 

Jeg er helt sikker på, at de elektriske løsninger er fremtiden – især med den batteri backup løsning, som LINAK tilbyder. De steder, hvor jeg kan undgå at bruge luft, gør jeg det. Løsninger med luft bliver nemt utætte, og det koster at reparere det,” siger Dennis. 

Men det er ikke kun på det nye anlæg, at han vil introducere LINAK aktuatorerne: 

Faktisk har vi allerede installeret LINAK på et par af de andre anlæg, jeg er ansvarlig for. Vi har rigtig gode erfaringer, så de steder, hvor de nuværende løsninger står af, vil jeg helt klart overveje, om vi kan montere aktuatorer fra LINAK i stedet,” siger Dennis og afslutter: 

Jeg er flere gange blevet spurgt, om jeg kan anbefale en løsning med LINAK aktuatorer. Her er mit svar altid ja. Det er sundt at udfordre det traditionelle og prøve noget nyt. Jeg er i hvert fald glad for, at jeg havde mod på at afprøve den nye løsning fra LINAK i 2013”.

Læs mere om LINAKs løsninger til spildevandshåndtering.

Filer

Inspirationskatalog spildevandshåndtering

En folder, der beskriver alle de steder på et spildevandsanlæg, hvor en LINAK aktuator med fordel kan anvendes.

Fokus på spildevandshåndtering

I spildevandsindustrien er enkel styring og overvågning vigtige parametre for at sikre en optimal daglig drift af spildevandsanlæggene. Læs mere i brochuren om LINAK aktuatorløsninger til spildevandshåndtering.

Har du et spørgsmål?

- Vores medarbejdere er klar til at hjælpe dig med tekniske oplysninger, projektstart og meget mere.

Kontakt os