LINAK aktuatorer til præcise ballepressere
Moderne landbrug har konstant højt fokus på effektivisering. Ved ballepressere er præcise bevægelser helt afgørende. Det kræver pålidelig feedback for at sikre fuld kontrol under alle forhold. Med LINAK aktuatorer med integreret styring (IC) opnår du flere fordele:
- en løsning, der er nem at integrere
- præcision, hastighed og vedligeholdelsesfrie aktuatorer
- en global partner med stor erfaring
Mange faktorer kan variere, når hø, halm eller ensilage skal presses til baller. Forskellige stråtyper kræver forskellig komprimering af ballen, og nettets brudpunkt samt den generelle trådkvalitet kan variere meget. Derfor skal en moderne ballepresser netop være nem at indstille. LINAK aktuatorer bidrager til at optimere indstilling af alle elementer lige fra opsamling til stramning af net og skærekniv.
Gør de avancerede systemer nemmere at installere
Tid og effektivitet er nøgleord - på marken og ved ballepresning. LINAK aktuatorer har ingen slanger, pumper eller kompressorer. Elektriske aktuatorløsninger har kun få ledninger, der er tilsluttet til en kontrolboks, og det gør dem ekstremt enkle at montere. LINAK aktuatorer med CAN bus kan integreres problemfrit for eksempel med eksisterende CAN bus-systemer.
Præcision, høj hastighed og høj kvalitet
Alle LINAK produkter gennemgår en række krævende test, før de sendes på markedet. Vores løsninger til ballepressere er holdbare og vedligeholdelsesfrie. Aktuatorer med BUS-kommunikation sikrer også præcis positionsfeedback, og det gør det lettere for landmanden at styre de justerbare dele af ballepresseren præcist.
En global partner med årelang erfaring
Vi har næsten fire årtiers erfaring med at fremstille robuste elektriske aktuatorløsninger til landbruget, og LINAK ved, hvad opgaverne i marken kræver. Hårde og krævende forhold gør sig gældende alle steder, selvom forholdene naturligvis er vidt forskellige rundt om i verden. Derfor har LINAK over 35 afdelinger fordelt på de fem kontinenter. På den måde finder du altid ekspertrådgivning lige ved hånden, som kender dine lokale forhold.
