Efterhånden som applikationssystemer til senge bliver mere og mere intelligente, bliver det også muligt at integrere funktioner, der kan sikre højere komfort og større sikkerhed. Nogle producenter vælger en fuldt digital løsning med OpenBus™ teknologi, og det giver mange muligheder for at integrere værdiforøgende funktioner. Andre har kun brug for at udnytte nogle få af de mange nye funktioner. Det stiller krav til mere adaptive produkter.
CO53 kontrolboksen giver det bedste fra begge verdener
CO53 har fem fuldt funktionelle kanaler til applikationer, hvor flere dele skal kunne justeres. For at give producenterne mulighed for at udstyre applikationerne med ekstra funktioner, har vi tilføjet to OpenBus™ porte. På den måde kan man vælge at have to intelligente håndbetjeninger eller at have én håndbetjening og for eksempel en betjening til personalet såsom ACC eller ACO. Der er også mulighed for at tilføje Under Bed Light eller en af de mange andre tilbehørsmuligheder fra LINAK®. Det vælger du helt selv.
Forhindring af utilsigtet bevægelse og mulighed for komplekse indstillinger
OpenBus™ systemer giver mulighed for at designe hospitals- og plejesenge med skræddersyede bevægelsesmønstre. Samtidig er LINAK® OpenBus™ kontrolboksene designet, så de forhindrer, at systemets aktuatorer foretager utilsigtede bevægelser. Det øger sikkerheden i og omkring sengen og komforten for patienten.
Kompakt design og avanceret kabelstyring
Som alle andre kontrolbokse fra LINAK® er der også flere monteringsmuligheder med CO53. Den anvender de samme beslag og er lige så nem at montere, installere og anvende som alle andre LINAK bokse. CO53 er udstyret med en 190 W strømforsyning og er designet til 230 V. Kabelstyringen er lige så enkel og intuitiv som altid.
Hvis du gerne vil se den nye teknologi i virkeligheden eller høre mere om CO53 eller OpenBus™, er du velkommen til at kontakte os.