Kontakt os her
Betjeninger

HC40 TWIST™ Standard

Håndbetjening HC40 TWIST™ Standard fra LINAK® er en trådløs håndbetjening til moderne komfortmøbler - med et ekstra twist. Den anvendes primært til indstilling af ryg og ben og er designet på baggrund af omfattende brugerundersøgelser - en ergonomisk og elegant betjening til vores basissystemer.

HC40 TWIST™ Standard

Håndbetjeningen HC40 TWIST™ Standard til justering af elektriske elevationssenge er designet til det moderne soveværelse. HC40 TWIST sætter nye standarder for design af håndbetjeninger, og nu kan selv et basis sengesystem tilbydes med en håndbetjening i eksklusivt design. Den er designet til basis sengesystemer, hvor hoved- og fodenden kan justeres op og ned, hver for sig og samtidig. 

HC40 TWIST har et ergonomisk design, så den ligger perfekt i hånden, uanset om du bruger højre eller venstre hånd. Du mærker med det samme, hvor naturligt den ligger i hånden, når du skal indstille sengen. Markeringer på bagsiden og buede knapper betyder, at du altid kan nå alle knapper, og altid vender betjeningen i den rigtige retning.

HC40 TWIST er udviklet, så den er enkel at tilpasse til den enkelte producent eller brand. Både farve og overflademateriale kan tilpasses, så du nemt kan skabe et unikt design til et bestemt brand eller sengeserie.

Har du et spørgsmål?

- Vores medarbejdere er klar til at hjælpe dig med tekniske oplysninger, projektstart og meget mere.

Kontakt os
HC40 TWIST™ Standard - datablad

Læs databladet online eller download det i PDF-format.

Brugervejledning til TWINDRIVE TD4 Standard

Brugervejledningen forklarer, hvordan du installerer, bruger og vedligeholder LINAK TWINDRIVE produkterne.

Brugervejledning til TWINDRIVE® TD5 Standard

Brugervejledningen forklarer, hvordan du installerer, bruger og vedligeholder LINAK TWINDRIVE produkterne.

HOMELINE produktoversigt

Se udvalget af HOMELINE systemer og produkter til både justerbare senge og lænestole.

HC40 TWIST™

En ny generation af håndbetjeninger til elevationssenge "designet med dig i tankerne". Med sit unikke snoede design er HC40 TWIST™ anderledes end de andre HC40 FRAME™ modeller

Bedre komfort

LINAK er specialister i aktuatorsystemer til komfortsenge, der er sikre og pålidelige og fungerer dag ud og dag ind. TWINDRIVE systemet er udviklet specielt til sengeproducenter.

Samling af et single aktuatorsystem til elevationssenge (uden integreret styring)

Sådan samler du et single aktuatorsystem til elevationssenge uden integreret styring

Et system består af:
- Single aktuator(er)
- 1 stk. Switch Mode Power Supply
- 1 stk. CBH Advanced
- 1 stk. Bluetooth® håndbetjening
- 1 stk. Bluetooth® Adapter

  1. Tilslut single aktuatorerne til kanal 1 og 2 til styring af for eksempel hovedende og fodende (Med CBH Advanced, der har 3 kanaler, kan den tredje kanal også bruges til en aktuator)
  2. Tilslut DC-kablet til CBH Advanced
  3. Tilslut Bluetooth® Adapteren til CBH Advanced
  4. Tilslut til strøm
  5. Foretag parring af håndbetjeningen (tryk på de to øverste knapper samtidig)
  6. Systemet er nu klar til opsætning

HC40 TWIST™ - Udskiftning af batterier

Sådan skifter du batterierne i HC40 TWIST™ håndbetjening til elevationssenge med LINAK system

  1. Åbn batteridækslet ved at skyde det nedad.
  2. Det løsnes og er nu nemt at tage af.
  3. Udskift de to AAA-batterier.
  4. Sæt batteridækslet på igen ved at placere det lidt under skærmen og skyde det opad, til det klikker på plads.

Du kan læse mere om HC40 serien på: www.linak.dk/HC40

Parring af trådløse håndbetjeninger til et LA18 IC system til elevationssenge

I videoen gennemgår vi, hvordan du parrer en trådløs håndbetjening til et LINAK® single aktuator LA18 IC system til elevationssenge ved hjælp af Bluetooth® teknologi.

  1. Tilslut systemet til strøm.
  2. Parring kan foretages, når Under Bed Light-lampen blinker. Funktionen kører i tre minutter.
  3. Tryk på de to øverste knapper for at tilslutte håndbetjeningen (i videoen vises betjeningen HC40 FRAME™ Advanced som eksempel)
  4. Et langt blink indikerer, at parring er foretaget
  5. Systemet er nu parret og klart til brug
  6. Systemet forbliver klar til parring, indtil de tre minutter er gået. Herefter lyser lampen konstant grønt for at vise, at systemet ikke længere er i parringstilstand.

Køb en ny LINAK-betjening til din elevationsseng

Har du brug for en ny betjening til din seng, skal du kontakte den forhandler, som du oprindelig købte sengen af. Det gælder, hvad end den er blevet væk, gået i stykker eller batteriet er dødt. Forhandleren kan hjælpe dig med at bestille en ny – LINAK sælger desværre ikke reservedele direkte til sengeejeren. 

LINAK betjening til elevationsseng virker ikke

Hvis du oplever problemer med betjeningen til din seng, skal du kontakte den forhandler, som du købte sengen af – de kan hjælpe dig med at bestille en ny. LINAK sælger desværre ikke reservedele direkte til sengeejeren. 

Parring af håndbetjeninger med CBH Advanced systemet med Bluetooth® Adapter

Sådan parres håndbetjeninger til et system med CBH Advanced og Bluetooth® Adapter

  1. Tilslut til strøm 
  2. Bluetooth® Adapteren blinker i 3 minutter for at angive parringstilstand
  3. For at foretage parring af en håndbetjening trykkes på de to øverste knapper, mens adapteren blinker
  4. Et langt blink indikerer, at parring er foretaget
  5. Alle LINAK håndbetjeninger parres ved at trykke på de to øverste knapper

Sådan foretages parring af en håndbetjening senere

  1. Start parringstilstand igen
  2. Tag enheden fra strømtilslutning, og vent 10 sekunder
  3. Tilslut til strøm
  4. Bluetooth ® Adapteren blinker i 3 minutter for at angive parringstilstand
  5. Gentag parringsproceduren for den anden håndbetjening
  6. Systemet er nu parret og klart til brug
 

Samtidskørsel med TD4 Standard eller TD5 Standard

Sådan foretager du opsætning af en dobbeltseng til samtidskørsel med TD4 Standard eller TD5 Standard

Systemet består af:
2 stk. TD4 Standard eller TD5 Standard
2 stk. strømledninger
1 stk. Bluetooth® håndbetjening

  1. Tilslut de to TD4 eller TD5 dobbeltaktuatorer til strøm
  2. Lyset under sengen begynder at blinke på begge TD4 eller TD5 for at angive parringstilstand
  3. Foretag parring af håndbetjeningen (tryk på de to øverste knapper samtidig)
  4. Et langt blink indikerer, at parring er foretaget
  5. Nu er begge TD4 Standard eller TD5 Standard parret med håndbetjeningen

Skift batteri i LINAK-betjening til elevationsseng

I de fleste af vores nyere håndbetjeninger er det muligt at skifte batterierne, hvilket du trygt kan gøre.

På nogle betjeninger er det dog desværre ikke muligt at skifte batteriet. Hvis dit batteri i disse betjeninger er løbet tør, må du erhverve dig en ny betjening. Dette gør du ved at henvende dig til den forhandler, du har købt sengen af. LINAK sælger desværre ikke reservedele direkte til sengeejeren.

TD3 - sådan foretager du opsætning af Bluetooth betjening

  1. Tilslut Bluetooth adapteren til TD3, der er tilsluttet til strøm.
  2. Adapteren er nu i parringstilstand. Det indikeres ved den blå, blinkende LED.
  3. Tag Bluetooth fjernbetjeningen, og tryk de to øverste knapper ned på samme tid. Lyset giver et langt blink og angiver, at fjernbetjeningen og aktuatoren er parret.

TD4/TD5 - sådan foretager du opsætning af Bluetooth betjening

  1. Tilslut TD4/TD5 til strøm. Enheden er nu i parringstilstand.
  2. Produktet er nu i parringstilstand. Det viser lyset, der blinker under sengen.
  3. Tryk de to øverste knapper på betjeningen ned på samme tid. Lyset giver et langt blink og angiver, at fjernbetjeningen og aktuatoren er parret.
 

Bluetooth® term og logo er registrerede varemærker ejet af Bluetooth SIG, Inc. og enhver brug heraf af LINAK® sker på baggrund af en licens.

Har du et spørgsmål?

- Vores medarbejdere er klar til at hjælpe dig med tekniske oplysninger, projektstart og meget mere.

Kontakt os