To globale tendenser er vigtige for moderne patientpleje og udvikling af applikationer til hospitaler - stigende gennemsnitsalder i befolkningerne og et stigende antal overvægtige. Det bevirker et stigende antal plejekrævende patienter.
Derfor har vi også sat større fokus på at udvikle langt stærkere systemer til justerbare pleje- og hospitalsapplikationer, hvor præcision, styring og hastighed er nøgleordene.
For at opfylde efterspørgslen efter større løftekraft og sikre den effektivitet, der kræves i fremtidens patientpleje, skal dine applikationer leve op til to vigtige krav: løftekraft og hastighed!
Stærke systemer designet til avanceret bevægelse
I over 35 år har LINAK løbende fulgt - og i perioder drevet - udviklingen af justeringsløsninger til sundhedssektoren. Flere af vores testede og afprøvede aktuatorer og løftesøjler, f.eks. LC3, LA20 og LA40 HP, sikrer den glidende justering, der kræves i din applikation, og LINAK® OpenBus™ kontrolboksen sikrer perfekt koordination, præcision og styring.
Når CO71 kontrolboksen kombineres med nogle af de nævnte produkter, er du sikker på at have den ekstra løftekraft, der sikrer stabile løft også ved meget krævende plejesituationer. Du får med andre ord ekstra løftekapacitet uden at miste hastighed.
Konstruer din egen applikation med stor løftekraft
En række af LINAK® produkterne er designet specielt med de stigende krav til løftekraft og hastighed for øje. Når du gennemgår det omfattende LINAK produktprogram, finder du en lang række driftssikre og testede produkter, der alle kan kombineres og samtidig er nemme at integrere.
Hvis du går efter den bedste løftekraft og fleksibilitet til hurtige bevægelsesmønstre med høj styrke til avanceret pleje- og hospitalsudstyr, anbefaler vi, at du kombinerer følgende produkter:
- kontrolboks CO71 (350 W SMPS)
- samledåse PJ2 (giver to ekstra kanaler)
- løftesøjle LC3 (6.000 N, 29 mm/s, højt bøjningsmoment)
- lineær aktuator LA40 HP (8.000 N, fuld slaglængde)
- lineær aktuator LA31 (både tryk og træk)
- og den elegante inline-aktuator LA20 (2.500 N, når design og pladskrav er vigtige)
Med HB80 håndbetjening bliver det enklere at benytte systemmønstre og bevægelsesmuligheder kombineret med kontrolboksens hukommelsesfunktion. Når der tilføjes en yderligere CO71, og de to kontrolbokse forbindes via LINAK® CO-Link™, fordobles løftekraften, og der er dobbelt så mange kanaler til rådighed, så mulighederne stort set er ubegrænsede.