Aktuatorløsninger til udendørs elektrisk udstyr
Verdenen bliver mere og mere elektrisk I et stigende antal køretøjer bliver forbrændingsmotoren udskiftet - eller suppleret - med en elmotor. Det samme gælder for udendørs elektrisk udstyr (OPE). Der er stor efterspørgsel efter intelligente og fleksible løsninger og behov for mere præcis justering af elektrisk værktøj, og de elektriske aktuatorer giver en række klare fordele.
- Vedligeholdelsesfrie og komplette løsninger, der er enkle at installere
- Robuste aktuatorer designet til intelligente styresystemer
- Bedre ergonomi og hensyn til miljøet
Fleksibilitet er en nøgleparameter i design af udendørs elektrisk udstyr til præcisionsarbejde Der dukker løbende nye anvendelsesmuligheder op, og med de nye elmotorer bliver integration af styring med BUS-kommunikation endnu mere avanceret. LINAK aktuatorer passer perfekt ind i billedet. De justerer knivene på plæneklipperen præcist eller sørger for intelligent, automatisk gødningsdosering afstemt efter jordbundsforholdene.
Fleksible og komplette løsninger, der er lette at installere
Der er hverken slanger, pumper eller kompressorer i elektriske aktuatorløsninger. De kræver kun en strømledning og et datakabel tilsluttet til motorens styringsenhed. Det gør LINAK løsningerne lette at installere, og når løsningens svage punkter er væk, blive vedligehold unødvendig.
Integrer robuste aktuatorer med dit styresystem
Moderne aktuatorer sender tilbagemeldinger via BUS-kommunikation til et centralt styresystem. Operatøren af udendørs elektrisk udstyr kan overvåge og justere funktionerne og optimere løbende. Det lyder som en skrøbelig og sårbar løsning, men alle løsninger fra LINAK gennemgår omfattende test, så vi sikrer, at de kan klare alle typer påvirkninger og krævende forhold.
Bedre ergonomi og energieffektivitet
Anlægsgartnere bruger eldrevne maskiner mange timer dagligt. Det giver behov for ergonomiske løsninger, hvor både sæde og rat kan justeres. LINAK aktuatorerne er energibesparende, og i modsætning til de hydrauliske modeller giver de ikke risiko for olielækage. Derfor er elektriske aktuatorer den mest miljøvenlige løsning til udendørs elektrisk udstyr.