Kontakt os her
Nyheder 25. juni 2019

LINAK lancerer et nyt batteri BA16 og opdaterer BA19

En ny model lanceres i LINAK serien af batterier til justerbare medicinske applikationer. BA16 tilføjes til serien af blysyrebatterier til backup, der anvendes i ikke vaskbare applikationer. Samtidig opdaterer LINAK den nuværende udgave af BA19.

Batteriboks BA19 og BA16

For at kunne tilbyde kunderne den optimale batteriløsning til mobile medicinske applikationer, lancerer LINAK nu et nyt blysyrebatteri - BA16. Selvom det har et lidt anderledes udseende, er det på mange måder en søstermodel til BA19, som mange producenter af hospitals- og plejehjemsudstyr allerede kender.

Identiske funktioner til forskellige krav
LINAK® BA19 batteriet har på mange måder defineret standarden på markedet med hensyn til vaskbarhed. Det er designet til applikationer, der ofte maskinvaskes ved høje temperaturer og med stærke rengøringsmidler. Men den høje standard, IPX6 Washable DURA™, er ikke altid nødvendig.

Derfor tilbyder LINAK nu BA16 batteriet. Det har de samme funktioner som BA19, men opfylder "kun" IPX6-standarden. Dermed er det ideelt til applikationer, der kun vaskes af med en opvredet klud.

Funktioner til øget sikkerhed
BA16 er udstyret med en intelligent LED-opladerindikator. Systemets kontrolboks kan overvåge batterikapaciteten løbende og give status om opladningsstand.

BA16 giver ligeledes et lydsignal ved lav spænding. Det minimerer risikoen for manglende strøm til applikationen.

PCP opdatering sikrer fuld kompatibilitet
For at sikre, at batterierne er bagud kompatible, og ejerne får alle fordelene ved de intelligente systemløsninger, kræves en opdatering af strømkommunikationsporten (PCP). Ligesom BA19 er BA16 designet til både analoge og OpenBus™ systemer, og de følger dermed vores koncept "Én verden – Én boks".

Hvis du vil høre mere om BA16, BA19 eller PCP-opdateringen, er du velkommen til at kontakte os.

Har du et spørgsmål?

- Vores medarbejdere er klar til at hjælpe dig med tekniske oplysninger, projektstart og meget mere.

Kontakt os

LINAK nyheder

Hold dig opdateret om lineær aktuatorteknologi

Tilmeld