Der har været - og er stadig - fokus på at skabe fleksible arbejdspladser, hvor man arbejder mere agilt og effektivt.
Med hensyn til ergonomi er fokus nu også flyttet fra stolen til bordet, som prioriteres højt, når medarbejdernes trivsel skal varetages.
Skal det være anderledes, når vi arbejder hjemmefra?
Den førende globale forsker Leeseman har i undersøgelser med deltagelse af 50.000 ansatte konstateret, at kun 34% havde en dedikeret arbejdsplads derhjemme, og kun 38% havde plads i hjemmet til et hjemmekontor.
Som nævnt ovenfor har de fleste en udfordring med pladsen til et hjemmekontor, og de ønsker heller ikke, at hjemmet skal ligne et kontor.
Det var de overvejelser, Consider 64 gjorde sig, da de designede Dining Desk.
Consider 64 er en familiedrevet virksomhed i London, som rådgiver om arbejdspladsindretning, specielt møbler. Ergonomi er udgangspunkt for alt, hvad Consider 64 laver. På baggrund af de grundlæggende ændringer i den måde, vi arbejder på, ønskede Consider 64 at vise, hvordan et fleksibelt og ergonomisk indrettet miljø kan etableres - ikke kun på kontoret, men også derhjemme.
Darren Andrews, der er partner hos Consider 64, forklarer, "Dining Desk er designet, så alle kan få fordelen ved en ergonomisk hjemmearbejdsplads uden at gå på kompromis med design, indretning og plads".
Dining Desk er den perfekte løsning, der både rummer et kreativt og inspirerende arbejdsmiljø samt hjemlig komfort, og derfor er det den ideelle løsning, når der er fokus på balancen mellem arbejds- og familieliv.
LINAK® elektriske løftesøjler er indbygget i hæve-/sænkeudgaven af Dining Desk i en enkel og brugervenlig løsning til justering af bordet.
DPG-betjeningen sætter brugeren i stand til at højdejustere bordet og har derudover en indbygget påmindelsesfunktion.

Darren Andrews understreger, hvorfor virksomheden valgte at samarbejde med LINAK: "På grund af vores fælles erfaring inden for møbelbranchen har Consider 64 regelmæssigt arbejdet med LINAK produkterne både i specifikationer og produktion. LINAK aktuatorerne har altid været førende på markedet, og kombineret med den hurtige og gode kundeservice har de bevist, at de er en særdeles troværdig partner, pålidelig og fleksibel i en verden i konstant forandring."
Brugeren kan også koble bordet sammen med en app, så man kan holde styr på de daglige rutiner og sikre ergonomiske fordele derhjemme.
Consider 64 har et tæt samarbejde med den selvstændige ergonomirådgiver Suki Assee, som selv har selv et Dining Desk: "Højdejusteringsfunktionen er enkel i bevægelsesmønstret, og bordet kan hæves og sænkes i højden med en enkelt knap - fra siddehøjde til ståhøjde på få sekunder", fortæller Suki Assee. Læs hele hendes anmeldelse af bordet her.
Konklusionen på Sukis gennemgang er, at "Dining Desk har unikke egenskaber med hensyn til indstilling og funktion. Det smukke design kombineret med funktionaliteten gør bordet til en vinder for brugere, der lægger vægt på både design og praktik. Dining Desk er et godt eksempel på design, der er både ergonomisk og smukt.
