Kontakt os her
Teknologi & trend

Én løftesøjle – flere muligheder

Pladsen er afgørende: Både på hjemmekontoret og i virksomheder er det vigtigt at udnytte kvadratmeterne bedst muligt, og en ergonomisk, justerbar bordløsning er essentiel, uanset hvor du arbejder. En bordløsning fra LINAK med én løftesøjle giver inspiration til at udnytte pladsen optimalt.

Ergonomisk design til alle kontormiljøer

Det er normalt ikke nemt at designe til lidt plads. Men når du designer din løsning med en løftesøjle med integreret styring, kan du skabe en kompakt bordløsning i et ekstremt enkelt og stilrent design.

Du skal blot designe en fod eller et vægbeslag, montere en bordplade direkte på løftesøjlen, slutte bordet til strøm – og så er du klar. Med en LINAK® løftesøjle er det nemt at skabe en fuldt ergonomisk løsning, der kan passe ind alle steder – og som tilfører bevægelse og stil til alle kontormiljøer.

 

Noa bord - elegant design med én løftesøjle

Tom Parfitt, der er møbeldesigner hos Benchmark, var på udkig efter en løsning til sin egen bolig, men kunne ikke finde den helt rigtige. Det gav anledning til, at han udviklede konceptet bag Noa bordet.

Noa er et ergonomisk hæve-/sænkebord i naturmaterialer med en enkelt løftesøjle og er ideelt til steder, hvor pladsen er begrænset. Læs vores case story.

Noa hæve-/sænkebord fra Benchmark

 
 

Check ind på kontorhotellet

Åbne kontormiljøer er stadig populære, men nye løsninger med zoner med mere privatliv og vekslen med hjemmearbejde vinder frem. Med den nye tendens opstår også et behov for nye ergonomiske løsninger, der kan sikre gode arbejdsforhold og sunde arbejdsstillinger for den nye generation af fleksible kontormedarbejdere.

Moderne kontorlandskaber med ergonomiske og farverige højdejusterbare borde - med LINAK løftesøjler

 

Et af alternativerne i den nye arbejdsmodel er kontorhoteller, en løsning der især egner sig til tech-virksomheder, hvor der kun sjældent er behov for, at medarbejderne er fysisk til stede. Kontorarbejdspladser, som benyttes af flere medarbejdere og fylder minimalt, borde til små kontorceller samt borde, der fleksibelt kan flyttes rundt til forskellige opgaver, vil blive mere efterspurgt – og det vil justerbare, ergonomiske løsninger til skiftende brugere også.

Den stigende brug af lydisolerede kontorceller og møderum, der giver fred til arbejdet, mulighed for møder på tomandshånd og ro til koncentration og fordybelse er endnu flere områder, hvor de ergonomiske og kompakte bordløsninger med en enkelt løftesøjle vil blive populære.

 
 

Fuld frihed med en batteriløsning

Når bordet ikke skal sluttes til strøm, kan det stilles alle steder. Det er idéelt til auditorier eller travle kontormiljøer, hvor der kan være risiko for at snuble i ledningerne, og en effektiv løsning med et lithium-ion-batteri er nem at flytte rundt efter behov.

 
 

Integreret styring. Sparer plads. Er nemmere at samle
Med en løftesøjle med integreret styring, får du en kompakt bordløsning i et enkelt design.

Tilføj en betjening til løftesøjlen og en ekstern strømforsyning (120V, 230V eller multivolt) og systemet er klar til brug.

 
 

Ét bordben - uden at gå på kompromis med design, funktion eller ergonomi

Tendensen er tydelig – og teknologien er tilgængelig; DL18 IC PLUS løftesøjlen med usynlige glidere og lige kanter giver et ekstra stilrent design. Kick & Click™ toprammen monteres på løftesøjlen og letter montering af bordpladen. Vælg mellem vores brede sortiment af betjeninger til en intuitiv højdejustering, og vælg den eksterne SMPS-strømforsyning (230V eller 120V).

Herefter kan du tilføje dine egne fødder, gulvplade eller vægbeslag, vælge den bordplade, du ønsker, og du har en komplet pakke, der er klar til levering og ideel til de aktuelle designtendenser og krav fra virksomhederne.

Derudover kan du tilføje typiske LINAK egenskaber såsom "soft start & stop", som du kender fra vores to-parallelle bordsystemer – og tilgå vores brede udvalg af betjeninger for nem og intuitiv justering. Blandt vores betjeninger finder du vores Red Dot prisvindende DPG1C eller DPH og DPT, som begge er nemme at integrere i den bordplade, du har valgt.

 

Vi har din ryg

Med LINAK som partner får du support i verdensklasse og branchens bedste kvalitet. Med 30 lokale salgskontorer har vi et indgående kendskab til dit lokale marked. Med vores ekspertise og globale erfaring kan vi hjælpe dig med at gøre din virksomhed konkurrencedygtig.

Kontakt den danske LINAK afdeling her.

 

 

"Lille og nemt at finde plads til, men stort nok til mine behov"
COVID 19 har gjort det almindeligt at arbejde hjemmefra, og nu hvor det hele ikke er så nyt længere, bliver det tydeligt, at for at være fuldt ud effektive, skal vi have den samme ergonomiske fleksibilitet, som vi har vænnet os til at have på kontoret.

Hans Jørgen Kloster Klein er Senior Manager hos LEGO. I det seneste år har han vænnet sig til at arbejde hjemmefra – og har etableret et hjemmekontor, hvor han kan passe på helbredet og være produktiv.

“Pludselig arbejdede jeg hjemme på fuld tid. En hurtig og nem løsning var at bruge spisebordet som arbejdsplads og pakke computeren væk om aftenen, når familien kom hjem. Men det varede ikke længe, før jeg fik ubehag ved at sidde ved spisebordet hele dagen. Jeg savnede ganske enkelt mit højdejusterbare bord på kontoret hos LEGO, og jeg manglede også en dedikeret kontorplads derhjemme", forklarer Hans.

“Min løsning blev et kompakt elektrisk højdejusterbart hæve-/sænkebord, der står i et hjørne i soveværelset. Det er småt nok til at være nemt at finde plads til, men samtidig stort nok til, at jeg har den arbejdsplads, jeg skal bruge – også med en skærm af en fornuftig størrelse. Det er meget intuitivt at indstille bordet, når jeg skal skifte arbejdsstilling – og jeg bruger appen på min telefon til at justere bordet op og ned til forindstillede positioner," tilføjer han.

Bord til hjemmekontoret med én løftesøjle
 

“Den enkle løsning gav to umiddelbare fordele: For det første har jeg nu en dedikeret plads til mit arbejde uden at skulle pakke det hele sammen om aftenen. For det andet har jeg mulighed for at skifte arbejdsstilling mellem at sidde og stå i løbet af dagen, så jeg skåner min ryg. Og så er der en bonusfordel, jeg ikke havde tænkt på – mine kollegaer siger, at min stemme lyder meget pænere, når jeg står op,” griner han.

ReadMoreButton

 

 
Husk at få den gode ergonomi med hjem fra kontoret!

Husk at få den gode ergonomi med hjem fra kontoret!
I den nye virkelighed har mange af os i en periode udskiftet kontoret på arbejdspladsen med spisebordet eller en anden hjemmearbejdsplads. Og selvom er begyndt at komme tilbage på arbejdspladserne igen, så er der ikke tvivl om, at hjemmearbejde også er kommet for at blive. Doktor Mark Benden og Martha Parker fra Texas A&M University Ergo Center har en lang række gode tips til, hvordan du indretter dig godt og løser udfordringerne, når du arbejder hjemmefra – nu og i fremtiden.
Læs mere...

 

Har du et spørgsmål?

- Vores medarbejdere er klar til at hjælpe dig med tekniske oplysninger, projektstart og meget mere.