Kontakt os her
Case story

Stigende polularitet: Elektrisk højdejustering til industrielle arbejdsstationer

Ergonomi er også et fokusområde inden for produktion. Efterspørgslen efter elektriske højdejusterbare arbejdsborde er i kraftig vækst.

Når du besøger fabrikken hos den tyske producent RAU, mødes du af den behagelige duft af nyt træ. Du forstår hurtigt hvorfor: RAU fremstiller et stort udvalg af arbejdsbænke med bordplader af massiv bøg. Den ejerledede virksomhed har fremstillet udstyr til arbejdspladser siden 1946, og i de seneste år har der også været fokus på elektriske højdejusterbare borde, arbejdsborde og arbejdsbænke.

Bæredygtig produktion og lokale indkøb

Virksomheden i Svabien i Tyskland har haft en kraftig vækst i de seneste år. Den har nu 110 medarbejdere. Gero Henninger, der er ansvarlig for salg og markedsføring, siger "Kvalitet, regionalt fokus og bæredygtighed er vigtige prioriteter hos RAU. Træet indkøbes lokalt og bliver tørret og klargjort til produktionen internt hos os. Energiforbruget til processen genereres i virksomhedens eget kombinerede kraftvarmeanlæg. Energien leveres derudover af solpaneler på taget. De elektriske aktuatorsystemer indkøbes ikke i Fjernøsten, men leveres fra den danske producent LINAK".

Progressive idéer - fra energi til ergonomi

Virksomheden RAU er kendt for at tænke progressivt og ikke kun med deres egen energiforsyning. Derfor har produktsortimentet omfattet hæve-/sænkeborde i omkring 15 år. Virksomheden har samarbejdet med LINAK i ca. seks år nu.

LINAK introducerede idéen med elektrisk højdejustering til kontorarbejdspladser på markedet for omkring 30 år siden. Gero Henninger ved, at idéen med højdejustering er udviklet i Skandinavien, og at den også hurtigt blev populær i hans område.

I dag ved vi, at det er skadeligt for helbredet at sidde for meget ned. Vi kan også få helbredsproblemer, når vi sidder forkert. Agile og ergonomiske arbejdsformer er blevet standarden, især i de store virksomheder.

Bordplader i bøgBordplader i massiv bøg til arbejdsstationer er RAUs speciale. Foto: RAU GmbH
 

Små og mellemstore virksomheder er derimod ikke nået lige så langt. Det bekræfter den tyske virksomhedssammenslutning Industrieverband Büro und Arbeitswelt e.V. i en ny undersøgelse. Efterspørgslen efter elektriske højdejusterbare arbejdsborde er i kraftig vækst - også i Tyskland.

Ergonomi er også et fokusområde inden for produktion. "Andelen af manuelt justerbare arbejdsstationer i industrien er højere, men vi ser en vækst inden for elektriske justeringsløsninger i segmentet," siger Gero Henninger.

Omlægning fra hydrauliske løsninger til elektriske og vedligeholdelsesfrie aktuatorsystemer.

Tidligere anvendte RAU hydraulikcylindre til systemerne til højdejustering. "Vedligeholdelsesomkostningerne var enormt høje. Derfor begyndte vi at se os omkring efter en vedligeholdelsesfri løsning," siger Gero Henninger.

De afprøvede forskellige løsninger, for eksempel borde med manuelt håndsving og med elektrisk motor. "Det var ikke den optimale løsning," siger Gero Henninger. For seks år siden, da samarbejdet med LINAK blev indledt, besluttede RAU sig for kun at anvende elektriske løsninger.

"De elektriske løsninger er rene og vedligeholdelsesfrie, og de er hurtige at indbygge," siger Gero Henninger, "og vi har fået god support fra LINAK." Til de elektriske lineære løsninger bruger RAU DL1A og DL15. De tilbyder elektriske højdejusterbare arbejdsstationer til forskellige vægtkategorier, afhængigt af kravene til løftekraft, udstyr og brug. Vægten på arbejdsstationerne varierer fra 150 og 300 til 650 kg.

ArbejdsstationerRAU tilbyder kombinationer, der svarer til kundernes behov. Størrelse, bordplade og farve - for blot at nævne nogle få. Der er faktisk et uendeligt antal kombinationer for køberen, når de skal sammensætte deres egen personlige løsning. Foto: RAU GmbH
 

Utallige kombinationer løser kundernes behov

"Vi arbejder med mange standarder her," forklarer Gero Henninger. Men alligevel kan vi tilbyde arbejdsborde i mange forskellige bredder og konstruktioner, og de kan kombineres individuelt. Der er mulighed for at vælge mellem forskellige bordplader eller en massiv træbordplade. Man kan også vælge forskellige farver på de enkelte komponenter. Der er faktisk utallige kombinationsmuligheder, og køberen kan finde sin helt egen personlige løsning.

RAU leverer kun sine produkter til specialbranchen. De har for nylig lanceret en internetbutik, der skal understøtte salget, og hvor køberne i sidste trin henvises til deres lokale forhandler.

Kontakt os, hvis du vil høre mere om aktuatorsystemløsninger til industrielle arbejdsstationer eller tekniske arbejdsstationer.

Mobil arbejdsbænkMobile arbejdsbænke giver en større fleksibilitet – både i produktionen og for den medarbejder, der bruger arbejdsbænken. Foto: RAU GmbH
 

Fokus på ergonomi i produktionen

Ved at forbedre arbejdsmiljøet i produktionsfaciliteter kan antallet af sygedage mindskes.

Lær mere

Filer

Ergonomi i produktionen

Bedre ergonomi giver mindre muskeltræthed og færre muskelskeletsygdomme.

Har du et spørgsmål?

- Vores medarbejdere er klar til at hjælpe dig med tekniske oplysninger, projektstart og meget mere.