Teknologi & trend

Krævende applikationer kræver løsninger, der kan stå distancen

Inden for selvkørende landbrugsmaskiner, industriel automatisering og AGV/AMR er der en fællesnævner - aktuatorerne må ikke svigte. Her har driftssikkerhed og lang levetid altid været nøglefaktorer bag en effektiv og økonomisk drift. Vores Long Life aktuatorer er designet med fokus på netop de parametre og scorer højt på begge. Og der er flere fordele.

Store præstationer kræver råstyrke - også af udstyret

Til driftssikre og holdbare applikationer er der brug for ekstra robuste løsninger. Den nye LA36 Long Life  aktuator har en ultimativ holdbarhed og stærke konkurrencefordele. I vores test har den vist længere levetid og øget holdbarhed, hvor andre modeller svigter.

 

Fleksibel og intelligent

Med LA36 Long Life får du ikke bare længere levetid, den er også fleksibel og intelligent. Du kan vælge mellem 24 V og 48 V, integreret styring og grænsefladerne CANopen og J1939, så du får endnu flere installationsmuligheder. Moderne aktuatorer gør i høj grad brug af data, og aktuatoren leverer data til planlægning af vedligeholdelse, diagnostik og fejlretning, som giver markante besparelser på serviceomkostninger.

 

Flere cyklusser - lavere omkostninger

Det er vanskeligt at finde en elektrisk, lineær bevægelsesløsning, der både opfylder kravene til lang levetid og tilbydes til overkommelige priser. Normalt står valget mellem servodrev eller standardaktuatorer, som begge har betydning for bundlinjen, enten på grund af høj initialomkostning eller dyre udskiftninger ved endt levetid. Med LA36 Long Life gør vi det muligt både at reducere omkostningerne og øge applikationens levetid.

"Long Life aktuatoren er blevet testet for at kunne klare mindst 200.000 cyklusser ved maksimal belastning og maksimal aktuatorbevægelse under de værst tænkelige forhold. Levetiden er forlænget med omkring 20 gange sammenlignet med konventionelle aktuatorer på markedet. Den markante øgning skyldes primært indbygning af en børsteløs motor, som giver meget lang driftslevetid og høj pålidelighed,” siger Søren Buck, der er Business Development Manager hos LINAK.

Til de fleste applikationer er dette mere end nok til at sikre en tilstrækkelig levetid og mindre vedligeholdelse og nedetid.

LINAK® LA36 Long Life elektrisk lineær aktuator
 
 

Plug and play sparer værdifuld tid

I et stigende antal 48 V applikationer er de konventionelle aktuatorløsninger ikke nemme at integrere og installere. En almindelig 24 V aktuator kræver et konvertermodul for at transformere spændingen fra 48 V til 24 V. LA36 Long Life er klar til 48 V og kræver derfor ikke konverter, og det reducerer installationstiden. Det samme gælder grænsefladerne. Med de indbyggede grænseflader CANopen og J1939 er det nemt at tilpasse aktuatoren til applikationen uden brug af konverter.

"Det har været et vigtig parameter ved udviklingen af Long Life aktuatoren at reducere den omkostningstunge arbejdstid til integration af løsningen ude hos kunderne. Med en plug and play-løsning med færre komponenter får applikationsbrugerne også færre udgifter ved service og nedetid," siger Søren Buck.

 

Indbygget styring af data og fejlretning

Med en standard aktuatorløsning er det ikke muligt at få avancerede data såsom antal cyklusser, fejlmeddelelser, strømforbrug og hastighed, og det gør det vanskeligere at rette fejl. LA36 Long Life har indbygget styring og CAN bus og dermed adgang til alle relevante data – og det forenkler fejlretningen.

 

Præcisionsstyring - uden eksterne sensorer

Præcisionsstyring i applikationer med konventionelle aktuatorer kræver tid og omkostninger til installation og integration af eksterne positionssensorer i systemet. LA36 har integreret styring og CAN bus, og dermed kan du designe et system med præcisionsstyring ved indstilling til den ønskede position – helt uden eksterne sensorer.

 

Solid og robust

Vores Long Life aktuator står for lang og problemfri drift med øget oppetid, selv under krævende forhold. Med færre komponenter er den enkel at installere, og servicebehovet reduceres. Valgmuligheder mellem forskellige grænseflader og strømforsyning til motoren giver fleksibilitet til din applikation, og den integrerede styring sikrer relevante data til hurtig problemløsning.

Hvis du vil vide mere om LA36 Long Life aktuatoren kan du læse mere på produktsiden eller kontakte os direkte.

 

 

Vil du vide mere om børsteløse motorer?

Vil du vide mere om de børsteløse motorer, der er baggrunden for den længere levetid på vores Long Life aktuatorer? Se videoen fra vores Actuator Academy herunder.


 
Logo til Actuator Academy om aktuatorteknologi

Vil du vide mere om elektriske aktuatorer? Lær mere om de typer af aktuatorer, der er særligt egnede til industrianlæg og teknologien bag dem.

Lær mere på LINAK Actuator Academy™

 

Materialehåndtering 101 – Unik mobil robot i funktion i maskinforarbejdning hos LINAK® play-icon

Materialehåndtering 101 – Unik mobil robot i funktion i maskinforarbejdning hos LINAK

Filer

TECHLINE produktoversigt

Se det store sortiment af kraftige og robuste TECHLINE produkter. Bygget til at holde, til hårdt arbejde og til krævende omgivelser.

Brochure om testmetoder hos LINAK

De enkelte komponenter i en aktuator gennemgår en række omfattende tests på LINAKs testcenter. Læs mere i brochuren.

Har du et spørgsmål?

- Vores medarbejdere er klar til at hjælpe dig med tekniske oplysninger, projektstart og meget mere.