Stabil oppetid på udstyr til materialehåndtering
Døgndrift og høj effektivitet er de vigtigste krav til batteridrevne køretøjer eller vogntog som f.eks. automatiserede mobile robotter, palleløftere eller træktog inden for lager, logistik og produktion.
Pauser accepteres kun for batteriopladning eller planlagt service på udstyr. Overvågning og diagnose i realtid har stor betydning for, at automatiserede systemer kan bevare en høj oppetid.
Aktuatorer fra LINAK® er leddet mellem transportvognen og emnerne, der skal transporteres og opfylder nutidens krav:
- Kompakt design
- Tilstandsovervågning og præcisionskontrol
- Lang levetid
Vi tilbyder en modulopbygget produktportefølje for at levere præcis de løsninger, der er brug for inden for forskellige områder og brancher, som f.eks. vogne med pallekrog, tilpassede topmoduler til trækvogne, hylder eller paller, træktog og palleløftere.
Hvis du gerne vil vide mere om vores automatiseringsløsninger inden for materialehåndtering, kan du læse mere her.
Spar plads med kompakt design
IC-aktuatorer fra LINAK har særlige tekniske specifikationer, der giver et kompakt design. Den integrerede styring er klar til hele 48 V og standard kommunikations-interfaces som CANopen eller IO-link. Yderligere komponenter, såsom converter- eller motorstyringsenheder, ekstra kommunikationsmoduler og eksterne sensorer til positionsstyring, er overflødige, hvilket giver et kompakt design.
Opnå høj oppetid med tilstandsovervågning og præcisionskontrol
Feedback signaler via standard-interfaces giver mulighed for fjernovervågning af data og fejlfinding. Det gør det nemmere at fastlægge og planlægge serviceintervaller, analysefejl og aftale servicebesøg. Aktuatoren kan også blive en del af køretøjets digitale system. Dermed kan oppetiden holdes høj, og nedetiden reduceres til et minimum. Præcisionskontrollen giver høj driftseffektivitet og mulighed for parallel kørsel.
Gå hele vejen
Med Long Life aktuatorer fra LINAK kan du matche aktuatoren med andre vigtige komponenters levetid, såsom drivhjul eller batterier, for bedre planlægning af serviceintervaller og for at undgå ekstra stop. Desuden får du med vores beregningsværktøj B10, en kvalificeret beregning af aktuatorens forventede levetid, når den anvendes i dit specifikke setup.