Se vores eget selvkørende køretøj i aktion her
Det bliver sværere og sværere at finde medarbejdere, der vil påtage sig hårdt manuelt og fysisk belastende arbejde. Parallelt med et generelt mål om at optimere lagerpladsen, gøre produktionsprocesserne fleksible og udnytte medarbejderne bedre, ønsker virksomhederne globalt også at automatisere arbejdsprocesserne, øge effektiviteten og spare omkostninger generelt.
Det er en tydelig og global tendens, og en af de løsninger, der kan hjælpe med at indfri alle målene, er at øge brugen af AGV'er og automatiske mobile robotter. De intelligente maskiner kommer til at håndtere mange forskellige materialer i industriproduktionen, og de kan bidrage til en mere effektiv lagerstyring næste alle steder.
Ifølge A3 (Association of Advancing Automation) er 95 % af alle lagerfaciliteter endnu ikke automatiserede. Interact Analysis forventer imidlertid en stigning i installationer af mobile robotter til 10 % inden 2025. Til den tid vil der være installeret omkring 2 mio.
Platforme med lastdækfunktioner er mest populære
Når man kigger nærmere på markedet lige nu, ser man, at mobile robotter med lastdæk er mest udbredt. De udfører typisk opgaver som transport af f.eks. paller, kasser eller hylder. Ud over at disse almindelige opgaver med at transportere ting fra A til B, bliver mobile robotter i stigende grad brugt som en slags fleksibel, mobil transportør, hvilket passer til fremtidens fabrikker.
For at kunne håndtere nyttelasten er der behov for en robust lodret løfteanordning, og til at hjælpe dig med at finde den helt rigtige løsning, medbringer LINAK® mange års erfaring.
Præcision og driftsikkerhed er vigtige faktorer
For at opfylde slutbrugernes behov skal materialehåndteringen – fra produktion til logistik – være præcis og driftsikker. Ifølge Heiko Kleineder, Business Development Manager hos LINAK, er aktuatorer fra LINAK det perfekte valg til mobile robotter.
“Præcision og driftsikkerhed har været synonymt med aktuatorer fra LINAK i årtier. Automatiske robotter og AGV'er med vores elektriske bevægelsesløsninger er afhængige af begge dele, hvis de skal skabe nogen som helst værdi,” forklarer han og fortsætter:
“Ved at anvende industrielle interfaces og signal feedback funktioner er vores aktuatorer utrolig nemme at integrere i moderne mobile robotdesign, og så understøtter de digitale systemer. Vores vedligeholdelsesfrie aktuatorer med lang levetid sikrer præcis den høje driftsikkerhed, vores kunder kræver. Vi er vant til at udvikle skræddersyede løsninger og samarbejder ofte med vores kunder for at opnå de ønskede resultater. Derfor ved vi det!”.
Hvis du vil vide mere om, hvordan elektriske aktuatorer kan understøtte din AGV eller AMR-applikation, er du velkommen til at kontakte os.
Vores løsninger til applikationer inden for materialehåndtering
Vil du vide mere om, hvilke løsninger inden for automatiserede mobile robotter LINAK tilbyder? Læs mere om nogle af de spændende applikationer fra vores kunder Scallog, Smart Robotics og InSystems Automation.
Besøg vores Actuator Academy™
Her kan du læse om, hvad der gør en aktuator ideel til brug i industrimaskiner, og om teknologien bag.
Velkommen til LINAK Actuator Academy™
LINAK har udviklet Skandinaviens første AGV af sin slags
Hos LINAK kender vi alle fordelene ved at anvende AGV'er til procesautomatisering, så medarbejderne skånes for fysisk belastende opgaver.
På vores fabrik i Danmark har vi en AGV i maskinforarbejdningen, der sørger for at tage de tunge løft. Den flytter cirka 40 tons spindler hver dag – og det er en vigtig opgave, der tidligere blev løst med trækvogne.
AGV'en er fuldautomatisk, og den arbejder side om side med medarbejderne, hvor den flytter spindelmaterialerne til de rette arbejdsstationer. Det sikrer et optimalt materialeflow og samtidig holder vi styr på lagerstatus og materialernes placering.
De primære begrundelser for at indføre AGV'en hos LINAK er forbedret ergonomi og øget sikkerhed for medarbejderne. Vi har også opnået en lavere fejlprocent, da flere processer kan computerstyres med AGV'en.
Vores AGV er den første af sin slags i Skandinavien og den er udstyret med LINAK aktuatorer model LA25og LA36.
Vi kalder hende "Marie", og du kan opleve hende i aktion her i videoen.